Robert Bohn & Jürgen Elvert (Hrsg.): Kriegsende im Norden. Vom heissen zum kaiten Krieg. Historische Mitteilungen, Beiheft 14. Franz Steiner Verlag Stuttgart, 1995. 384 s., 128 DM.

De nordiske landes, Tysklands og Storbritanniens vidtrækkende og vidt forskellige politisk-økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske omstillingsproblemer i overgangen mellem varm og kold krig fra 1944-45 og frem til starten af 1950erne er det gennemgående tema for dette samleværk med bidrag af 23 nordiske, tyske og britiske historikere, alle skrevet til et internationalt historikermøde i Sankelmark i oktober 1994.

De behandlede emner grupperer sig i otte problemfelter: den militære situation i Nordeuropa (Norge og Finland) i den sidste krigsvinter 1944-45, flygtningeproblemerne i Nordtyskland og Sverige, retsopgøret i Danmark og Norge, de nordiske landes sikkerhedspolitiske orientering efter Tysklands nederlag og i lyset af den sovjetiske ekspansion i Østeuropa, den norske og den danske modstandsbevægelses politiske indflydelse i de umiddelbare efterkrigsår, de økonomiske genopbygningsproblemer i de fire nordiske lande, de nordiske landes efterkrigs-relationer med de tre store nabolande i henholdsvis øst, vest og syd, samt nordiske efterkrigsholdninger til den (vest) europæiske integrationsog

Bidragene, hvoraf 19 er trykt på tysk og de sidste fire på engelsk, betræder således et spredt, men forholdsvis velkendt forskningsterritorium. Alligevel vil der givetvis for de fleste være ganske meget nyt at hente i bidragene, som så vidt det kan ses alle inddrager den nyeste historiske forskning på deres felt.

Det er selvsagt ugørligt her at fremdrage, endsige diskutere, hvert enkelt bidrags teser og konklusioner. Fremhæves kan Arnim Langs påpegning af, hvorledes den tyske krigsmagts brændtjords-taktik under tilbagetrækningen fra Nordnorge og Nordfinland fremkaldte en så stor forbitrelse hos den lokale befolkning, at den har belastet nordmændenes og finnernes forhold ti! Tyskland helt frem til i dag. I Patrick Salmons bidrag understreges den krigssvækkede britiske stormagts interesse i de første efterkrigsår i at knytte en geostrategisk indflydelseszone i det mindste i Nordeuropa til sig; et af instrumenterne hertil var en hård britisk handelspolitisk kurs over for Danmark og Norge, som på deres side var økonomisk stærkt afhængige af Storbritannien. På dette grundlag udvikledes de tætte politiske forbindelser tværs over Nordsøen i disse år.

Interessant er ogsåjurgen Elverts påvisning i bogens afsluttende og længste bidrag af, at det overvejende flertal af de skandinaviske parlamentarikere i de første efterkrigsår, trods de friske krigserfaringer, forholdt sig indifferent eller afvisende over for tanken om en demokratisk europæisk føderation; i denne forbindelse gennemgår Elvert også efterkrigsplanerne om en nordisk politisk union og overvejelserne om et skandinavisk økonomisk og forsvarsmæssigt samarbejde. Konklusionen er her, at koldkrigens storpolitiske spændinger og svært forenelige bl.a. økonomiske interesser mellem de nordiske lande blokerede for de fleste af disse planer i de umiddelbare efterkrigsår; først med den relative stabilisering af de globale politiske magtforhold i 1950erne rykkede de nordiske lande atter tættere på hinanden, men da var allerede det vesteuropæiske samarbejde i hjertet af Europa ved at blive et kraftfelt, som de nordeuropæiske lande måtte forholde sig til.

Bogen er som helhed velredigeret og rækker, som det fremgår, emnemæssigt

bredt. Netop derfor kan det undre lidt, at det nordeuropæiske områdes forhold til efterkrigsverdenens geografisk fjerne, men i enhver henseende mest indflydelsesrigestormagt, USA, ikke er genstand for selvstændige analyser; Marshallplanensog Atlantpagtens rolle berøres rigtignok, men slet ikke systematisk. Og i delvis forlængelse heraf: omtale af efterkrigstidens kulturelle og ideologiske nyorienteringer er så godt som fraværende. Endelig kunne man vel her midt i 1990erne have forventet i hvert fald et enkelt russisk (eller baltisk) bidrag til en bog af denne karakter.