Herman Schück: Engelbrektskrönikan. Tillkomsten och författeren. Stockholm, Almqvist & Wiksell International 1994. 190 sider. 158 sv. kr.

Herman Schuck betræder en minderig slagmark ved at forny debatten om Karlskrønikens ældste del. Beroede skildringen af Sveriges frihedskamp mod Erik af Pommerns danske unionsvælde på en samtidig, oprindelig Engelbrektskrønike, eller var den flikket sammen af en dreven kompilator i Karl Knutssons kancelli i 1450'erne?

Debatten havde stærke politiske undertoner i 1930'ernes stridbare, svenske universitetsverden. Morsomt nok ser det ud til, at den nationalromantiske højrefløj faktisk havde ret, mens de stringente, metodisk kompromisløse Weibulllærlinge tog fejl. Hvis man da tør tale om ret i en historisk debat, hvor en stivnet facitliste ikke hører hjemme.

Mere væsentligt at pege på er, at Schiicks kildekritiske studie på forbilledlig vis demonstrerer hvor langt, den kompetente håndskrifts- og diplomforsker kan nå. Schuck identificerer ikke blot den oprindelige Engelbrektskrønike, men også dens bestanddele: slagkraftige, aktuelle kvad og i forbavsende udstrækning rigsrådets pennefører Johan Fredeberns egne oplevelser. Interessant er det også, at Schuck konstaterer indslag af »bestilte rim« - viser, der i stereotype vendinger øjensynligt på bestilling fremhævede en persons eller et landskabs indsats i den nationale kamp.

Spredt i afhandlingen og i de mange noter antyder Schuck sin egen, markante
opfattelse af det svenske bondeoprør 1434 og politikeren Engelbrekt.