Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 4 (1995) 2

Benedictus Canonicus: En fuldstændig beskrivelse af Rom. Den ældste romerske mirabilieredaktion fra 1140. Indledning, oversættelse og kommentar ved Erik Worm. Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse. København, Museum Tusculanums Forlag, 1994. 169 s., ill. kr. 188.

Torben Damsholt

Side 514

Mirabilia Urbis Romae, byen Roms underværker, er fællesbetegnelse for en række middelalderlige bybeskrivelser, til dels holdt i en meget summarisk, listeagtig form. Der er tale om en übrudt tradition fra det 12. til det 15. århundrede, hvor forfatterne har afskrevet, forkortet og udvidet deres forgængere, derfor påkalder den ældste redaktion sig særlig interesse. Dette lille, latinske skrift, der ofte i håndbøger - fejlagtigt - bliver betegnet som en pilgrimsfører, er overleveret anonymt; tilskrivningen til en kannik ved Peterskirken ved navn Benedictus er kun en hypotese. Derimod kan skriftet med stor sikkerhed dateres til tiden lige omkr. 1140, og der er for øvrigt træk som tyder på at også denne ældste overleverede mirabilieredaktion må bygge på ældre, nu tabte forlæg. Disse er her udnyttet i en bestemt ideologisk hensigt, som efterskriftet forkynder, nemlig at bevare mindet om Roms glorværdige oldtid for eftertiden. Ud over sine opregninger af Roms mange antikke monumenter indeholder skriftet nogle legender, alle med det klare sigte at vise den harmoniske overgang fra hedensk til kristen tid. Der er således tale om et typisk produkt af det der er blevet kaldt for det 12. århundredes renæssance.

Den danske oversætter Erik Worm er klassisk filolog, lektor i Tønder, og han har tidligere udgivet en oversættelse af den lærde engelske Magister Gregorius' Roms Underværker (Århus, 1988), som er en regulær rejsebeskrivelse fra det 13. århundrede og noget lettere læsning. I sin udgave af Benedictus Canonicus går Worm overordentlig grundigt til værks, faktisk har der aldrig før været givet så fyldig en indledning og kommentar som her. Især er det bemærkelsesværdigt at Worm, i sine forsøg på at forstå »middelalderantikvarens« identifikationer af Roms templer og andre antikke bygningsværker, når langt i retning af at eftersporehans

Side 515

sporehansmetoder og hele mentalitet. Det gør han ved selv at tænke i beslægtedebaner - en moderne, kritisk skolet udgave af det romantiske ideal om indlevelse. I så henseende er der tale om et vægtigt bidrag til højmiddelalderens lærdomshistorie. Til de mere specielle resultater af udgiverens ihærdige kommentararbejdehører, foruden en række topografiske enkeltheder, Worms påvisningaf at Ovids Fasti har været den middelalderlige forfatters hovedkilde i de afsnit hvor han gennemgår Roms kvarterer et for et.

Bogen henvender sig, ligesom den middelaldertekst der oversættes, ikke til
almindelige Romrejsende, men til alle med interesse for de lange historiske
perspektiver og uventede indsigter.