Alison Burford: Land and Labor in the Greek Wo rid. Johns Hopkins University Press Baltimore and London 1993. 290 sider, $41,50.

Forfatterinden til denne bog er velkendt blandt antikhistorikere. Hendes arbejder omfatter grundige studier over græsk tempelbyggeri og den fortrinlige fremstilling Craftsmen in the Greek and Roman World (1972). Nu en gennemgang af det græske landbrug i oldtiden, et emne der i mange år var forsømt, men for tiden nærmest en mode.

Som i alle præindustrielle samfund var produktionen af levnedsmidler og beklædning en basisproduktion i det antikke Grækenland. »Whatever the Greeks thought or did ownership and cultivation of the land was never far out of the mind«, siges det overbevisende side 2, et nyttigt korrektiv for dem, der mener, at de gamle grækere (og romerne med dem) gik i hvide lagner og talte om politik og filosofi. Dette fremgår imidlertid ikke ved en hastig gennemlæsning af den oldtidige litteratur. Kun to værker beskæftiger sig direkte med landbruget, Hesiodos' læredigt Arbejder og dage fra omkring år 700 f.Kr. og Xenophons lille dialog Oikonomikosfra det 4. årh. For den øvrige litteratur gælder det, at landbruget optræder glimtvis, hvad enten det er afgrødernes ødelæggelse i krig eller en bitter arvestrid hos en retstaler eller et poetisk billede hos en digter. Den meste litteratur er desuden fra Attika, og dette landskabs klima er vel lige så atypisk med sin tørke, som det er præget af en efter datidens forhold meget stor by. Indskrifter kan give et mere nuanceret billede, ikke mindst forpagtningsdokumenter, som er nedfældet på sten, men her er jo altid tale om konkrete eksempler, hvorfra man skal slutte til det almene. Alison Burford behersker hele dette kildemateriale, og læseren gør klogt i at konsultere bogens gemmenoter bag i bogen, hvor der er præcise henvisninger til hele overleveringen og den moderne litteratur herom.

Bogens disposition er klar. Efter en Introduction, bl.a. om kilderne, starter vi med et kapitel Ownership of the Land, herefter følger Landowners in Society, hvor forf. diskuterer såvei det selvforsynende lille brug som det større rued en mere markedsorienteret produktion. Egentlige storgodser eksisterede næppe i arkaisk og klassisk tid. Kapitel 3, Farming the Land, er ikke særlig teknisk i sin skildring af dyrkningsmetoderne, men forf. har et skarpt øje for de meget store forskelligheder, bl.a. afhængige af jordens beliggenhed i sletteland eller i mere bjergrigt terræn. Såvel klimatisk som geologisk er Grækenland også i dag præget af uhyre variationer, ofte inden for samme begrænsede område.

Rap. 4 har titlen Management of the Land og behandler såvel selvejerbonden som forpagtning og drift gennem en forvalter med slavearbejdskraft. Alle typer kendes fra kilderne, der dog intet udsiger om den relative fordeling af disse dyrkningstyper. Kap. 5 The Laborers on £foLand diskuterer endelig arbejdskraften, såvel slaver som frie og den store gruppe af afhængig arbejdskraft, som den græske verden kendte, Spartas heloter, Thessaliens penestai etc. Her er der atter tale om et meget bredt spektrum, der afspejler forskellighederne i de græske bystatssamfund. Som epilog fremstår endelig det afsluttende kapitel 6, The Farmers and the Rest of the Society. Landbrugerne var ofte et konservativt element. Det bevidnes såvel af Thukydid som af Aristophanes. Vi ser i den græske litteratur den ofte gentagne ambivalens over for landbrugerne, der dels er landets marv og dels »rustikke og bondske«. Dette går igen fra Homer til Plutarch.

Dette stikordsagtige resumé vidner om, at forf. kommer vidt omkring. Synet er social- og mentalitetshistorikerens, ikke den økonomiske historikers. Her pointeres landboernes forhold til resten af samfundet, men her er intet forsøg på at kvantificere eller relatere erhvervet til andre former for indtjening, f.eks. ved minedrift, håndværk eller handel. Dette er også ekstremt vanskeligt, når det gælder et samfund, hvorom vor viden på disse punkter er så fragmentarisk.

Spørgsmålet om landbrugets indtjeningsmuligheder er imidlertid meget vigtigt. Vi ved, at de rige bar vældige økonomiske byrder gennem de oprindeligt frivillige, men senere mere påtvungne liturgier, hvor privatpersoner måtte påtage sig at bekoste, hvad vi betragter som offentlige udgifter, såsom afholdelse af kultfester, herunder teaterforestillinger, udrustning af krigsskibe etc. Vi kender især disse udgifter fra Athen, men meget tyder på, at systemet var vidt udbredt i de græske bystater. Finansieringen skete kontant, evt. gennem lån, der hurtigt skulle betales tilbage. Hidrørte sådanne overskud fra landbrugsproduktionen, som de såkaldte primitivister gerne ser det - eller var der andre og mere lukrative indtægtskilder. Diskussionen herom er af meget principiel karakter og vil næppe forstumme, men denne bog tager den ikke op. Man kan let konstatere det ved at benytte bogens fortrinlige index s.v. leitourgies. Interessen er snarere mentalitetshistorisk: hvilke forestillinger havde man om landbruget, og hvilken rolle spillede de i den græske verden. Der er her en dyb kløft mellem rig og fattig, og den overskrides ikke ved hårdt arbejde.

Som skildring af hele dette tema er bogen fortrinlig, ikke mindst fordi den udnytter hele kildematerialet. Vigtige er de små iagttagelser fra den græske verdens afkroge, hvor en indskrift eller en tilfældig bemærkning i litteraturen kan give os et fingerpeg, en antydning af faktiske forhold. Problemet er så repræsentativiteten, der altid vil ride oldtidshistorikere med økonomisk-socialhistorisksigte som en mare. Spørgsmålet er, om vi generelt tør udsige noget om det antikke Grækenlands landbrug, eller om vi vil lade det bestå af udvalgte

eksempler. Denne bog tager ikke endeligt stilling hertil. Dertil er den for bundet
til det aktuelle kildemateriale, hvilket på samme tid er bogens dyd og dens
begrænsning.