Søren Nancke-Krogh: Stenbilleder i danske kirker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1995. 192 s., rigt. ill. kr. 278.

Det var med en vis spændt forventning, jeg åbnede denne bog. Skrevet af en engageret person uden for den snævre forskningstradition, som siden Mackeprang nu og da har meddelt sig om jysk granit. Mag.art. i arkæologi, Søren Nancke-Krogh har flere gange vist inspirerende forsøg på at forstå og fortolke fortidige billedlige ytringer. Derfor spændingen og derfor er det med stor beklagelse, at jeg kort må erklære, at denne bog ikke når amatørhistorikeren Martin A.Hansens »Orm og Tyr« til sokkeholderne, hverken litterært eller fagligt.

For ikke at blive skudt faglig forstenethed i skoene er det vel nødvendigt at bringe et par eksempler på Nancke-Kroghs uhistoriske og umetodiske postulater.Side 21f hævder N-K, at der forud for Trelleborgs opførelse o. 980 har stået en kridtstenskirke (dvs. 60 år før den første kendte stenkirke i Roskilde, St. Jørgensbjerg).Trelleborgkirken blev nedrevet og dens sten pietetsløst kastet i voldfylden.Dette kunne antyde, at folkene bag Trelleborg var »kirkefjendske kætterkristne«,for ringborgene opfattes alligevel som klostre bl.a. med henvisning til

fund af kaninknogler, idet kaniner blev spist i fastetiden i Sydøstfrankrigs klostre.

Gyrstinge kirke på Sjælland dateres s. 24 til 900-tallets slutning med henvisning til et cirkelkors, hvis ornamentik svarer til et bronzebeslag i Lejre. Et dragehoved på Ørslev kirke sammenlignes med engelsk kunst fra 900-tallet, hvorfor den sjællandske bygning må være fra den tid.

Om Lihme kirke i Viborg amt skriver N-K, at de stendyr, som stikker hovederne ud af bygningen, er nordjyske varianter af den sene 1100-tals gotik. Altså en sen datering af denne kirke, som traditionelt betragtes som en af Nordjyllands ældste. Det er rigtigt, at kirken nævnes første gang 1176, men omtalte brev fra Viborgbispen skriver om forhold ved samme kirke, som går tilbage i tid til 1154, altså før de første tegn på europæisk gotik.

Bogens litteraturliste er mangelfuld.

Side 169 står der: »Arkæologer arbejder normalt ikke med kirke relieffer«.
Desværre føler man, at det er én for mange.