Wilhelm Koops: Südtondern in der Zeit der Weimarer Republik (1918-1933). Ein Landkreis zwischen Obrigkeitsstaat und Diktatur. Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins Band 101. Neumünster 1993. 427 s., ill.

Med stor grundighed skildrer og vurderer Wilhelm Koops i sin disputats (1990) fra Christian-Albrechts-Universitet zu Kiel de politiske strømninger i en landkreds lige syd for den danske grænse - Kreis Siidtondern. I indledningen kommer forfatteren ind på, at det har været problematisk at finde materiale omhandlende personer og organisationer på et så lokalt niveau, som her undersøges. På trods af dette virker det efter gennemlæsning af bogen, som om de fleste sten er blevet vendt. Forfatteren har brugt flere forskellige typer af kilder til fremstillingen, fra regionale og centrale arkiver over landsdelens mange aviser til en række interviews (»Informationsgespråche«).

Forfatteren nævner to hovedårsager til at have valgt at undersøge netop Siidtondern. Udover at det er en af de få landkredse i Slesvig-Holsten, der ikke har været underlagt en større undersøgelse, fremhæves den specielle omstændighed,at kredsen ved rigsdagsvalget i november 1932 var et af de områder i Tyskland, der kunne fremvise den største tilslutning til DNSAP (68,2% af stemmerne). Forfatteren vil undersøge, hvorfor befolkningen i den lille landkreds allerede før 1933 så entydigt sluttede op bag Hitler, og dermed gav en så negativ dom over den demokratiske Weimar-forfatning (s. 13). For danske øjne har

kredsen desuden interesse på grund af sin beliggenhed op ad grænsen. Opbygningenaf bogen er ret traditionel. Efter at have beskrevet den historiske og socio-økonomiske baggrund (s. 17-70) bevæger fremstillingen sig kronologisk gennem tiden fra 1918 og frem til 1933 med rigsdagsvalgene som en slags holdepunkter.

Efter afstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920 blev den tidligere Tønder-kreds delt. Den nordlige del gik, på trods af tysk flertal i hovedbyen Tønder, til Danmark på grund af enbloc-afstemningen. Den tyske del blev bevaret som en selvstændig landkreds med Niebull som hovedby. Det blev dog ikke Niebull, der lagde navn til kredsen. Man valgte at kalde kredsen Sudtondern, et navn der i sig selv indeholdt et krav om en fremtidig grænserevision.

En grundlæggende tese i fremstillingen er, at allerede fra tiden før 1914 findes en række »præ-fascistiske« tendenser og træk i det bondedominerede Sudtondern. Forfatteren gør derfor meget ud af at skildre centrale træk i et verdensbillede, som allerede før 1914 peger frem mod nationalsocialismen. Der er træk som antisemitisme, antisocialisme og antimodernisme, der som følge af politiske og økonomiske problemer bliver knyttet til nationalisme og antiparlamentarisme. En væsentlig del af bogen (s. 139-269) er en kronologisk skildring af de forskellige partier og organisationer, der i varierende grad og med efterhånden mere radikalt udtryk i tiden fra 1918 indeholdt netop disse træk og dermed fungerede som overgangsstationer til den samlende bevægelse - NSDAP (s. 192). Det var både erhvervsorganisationer (Landbund og Bauernverein 0.a.) og mere ideologiske (Stahlhelm, Jungdeutscher Orden 0.a.). Men samlet var de udtryk for en løbende og ensidig radikalisering mod højre.

Hovedårsagen til denne udvikling var ifølge Wilhelm Koops en social angst affødt dels af den strukturelle krise i landbruget og dels af krigsnederlaget i 1918. Således kom Weimarrepublikken tidligt i modvind i Siidtondern, allerede ved rigsdagsvalget i 1924 påpeger Koops et anti-demokratisk flertal i kredsen, en tendens der løbende blev stærkere gennem hele den skildrede periode. Oven i dette lagde den økonomiske krise fra 1929 yderligere pres på et landbrug, der allerede havde vist dets manglende formåen til at se sine egne strukturelle problemer. Krisen fremstilles ikke som en grundlæggende årsag, men som et »auslosende Moment fur die Radikalisierung« (s. 395). Der var ingen vilje til at se de reelle årsager, i stedet forfaldt man til skinårsager (Versaillesfreden og SPD/Weimarrepublikken) og en overdrevet selvforståelse (Volkisch/romantisk). Forfatteren fremsætter ikke én forklaring, men beskriver et komplekst samspil af årsager.

Da DNSAP fra 1930 begyndte at sætte en seriøs offensiv ind i området, var jorden således gødet. De centrale træk i den nazistiske ideologi var allerede tilstede, og DNSAP kunne ved at udkonkurrere de øvrige højreradikale bevægelser fremstå som både den samlende og eneste. Inden da havde det, på trods af enkelte tilløb, ikke været muligt at få samlet kræfterne. Resultatet blev, at DNSAP fik en nærmest sensationel fremgang i kredsen. Ved rigsdagsvalget i 1932 opnåedes således, som nævnt, hele 68,2% af stemmerne.

Bogen fremstår som utrolig detaljeret. Et lille geografisk område og et begrænsettidsrum undersøges meget grundigt. Så grundigt, at man også får et indtryk af, hvilken rolle de enkelte ledende personer har spillet for meningsdannelseni lokalsamfundet. Og i de enkelte afsnit er de lokale begivenheder stillet op mod udviklingen på rigs- og regionalt plan, så der fremkommer en

vekselvirkning. Hvis årsagssammenhængene skal belyses i al kompleksitet, er det
nok kun muligt i »små« detailstudier som dette.

Alt i alt er det en spændende, interessant og ikke mindst velskrevet bog. Fra en dansk synsvinkel ikke mindst fordi man hele tiden kun befinder sig et stenkast eller to fra grænsen. Men også fordi den, som forfatteren håber i sit forord, giver anledning til at tænke over begivenheder i vor egen samtid.