Peter Ramskov Andersen: En vågen dansk, kristen ungdom. De danske Ungdomsforeninger under Besættelsen. Odense Universitetsforlag 1993. 189 s., Ill. 200 kr.

Bogen om de danske Ungdomsforeninger er femte og sidste udgivelse i forskningsprojektet om kirken under besættelsen 1940-45. Fem selvstændige monografier er efter danske forhold en ganske betydelig forsknings- og publiceringsindsats, og det må kræve, at initiativtagere og forfattere kan demonstrere områdets relevans og dets perspektiver for dansk samfundsliv i videre perspektiv.

Set isoleret giver bogen om ungdomsforeningerne ikke noget svar på, om projektet i sin helhed har været tilstrækkeligt væsentligt til at begrunde den store indsats med at beskrive kirken under de fem besættelsesår. Det skyldes, at forfatteren har valgt at udvide perioden for sin undersøgelse til et længere spand af år på begge sider af besættelsen. Det har afgjort været en klog disposition, eftersom vi nu får et temmelig afgrænset socialt miljø skildret bredt og med både vækst- og nedgangsperioder afhængig af de ideologiske og samfundsmæssige vilkår i perioden - og det var måske, hvad flere af de øvrige monografier også burde have gjort for at sikre, at kirken og det religiøse og folkelige liv omkring den blev sat i et perspektiv, der var bredere end de særlige vilkår, som besættelsen gav det kirkelige liv.

De danske ungdomsforeninger organiserede landboungdommen i specielt Jylland, og særligt de tyndt befolkede dele af Jylland, omkring et grundtvigiansk inspireret kirkeligt og nationalt arbejde. Lederne var skolelærere, præster og andre lokale ideologiske bannerførere og bevægelsen var meget tæt knyttet til højskolen. Peter Ramskov Andersen sørger for, at det snævre miljø kobles til andre relevante bevægelser som fx KFUM, Det unge Grænseværn, Dansk Ungdoms Samvirke m.v., og dermed når vi alligevel ganske langt ud i det danske samfund.

Der leveres en solid gennemgang af organisationshistorien - og dens kvaliteter ufortalt, er det den mindst perspektivrige del af fremstillingen. Gennemgangen af udviklingen i foreningernes værdigrundlag, aktiviteter og deres evne til mobilisering af medlemmer er derimod væsentlige brikker til en beskrivelse af det åndelige miljø i landbosamfundene fra 1920'erne og 30'erne til 1950'erne.

Under besættelsen tilslutter ungdomsforeningerne sig entydigt den nationale samling i besættelsens første år. Betydningen heraf lå i, at medlemmerne dermed blev holdt borte fra en påvirkning fra LS-kredse. Foreningerne så med dyb skepsis på det illegale arbejde, og miljøet søgte at fastholde de unge i en ren »åndelig« indsats.

Undersøgelsen bygger på et universitetsspeciale, som har udnyttet et fyldigt organisationsarkiv. I sin omskrivning af specialet har Peter Ramskov Andersen demonstreret godt håndværk, han undgår bureaukratiske detaljer og holder sig til de større linjer, måske med den undtagelse at diskussionen om ungdomsforeningernes forhold til sabotage og anden aktiv modstand er rigelig detaljeret. Her viser det sig, at undersøgelsen måske kunne have udfoldet sig friere i et projekt om dansk ungdomsliv i det 20. århundrede fremfor i et projekt om kirken under besættelsen.