Axel Bolvig: Bondens Billeder. Om kirker og kunst i dansk senmiddelalder. Gyldendal 1994. 160 s., 45 ill.

Det er en sjældent engageret forfatter, der her fremlægger sine synspunkter om Danmarks senmiddelalderlige kalkmalerier fra midten af 1200-tallet til midten af 1500-tallet. Før vi når så langt, gennemgår forfatteren en for så vidt nyttig oversigt over den litteratur, der behandler begrebet »gotik«. Denne litteraturoversigt er mest tilfredsstillende, når det gælder den nationale litteratur. Forfatteren forekommer for ambitiøs, når han kortfattet vil forklare begrebet gotik i europæisk sammenhæng. I sin iver for at vise den national-chauvinisme, der vitterlig har præget dele af den arkitekturhistoriske forskning, glemmer han sobre og nøgterne arkitekturhistorikere fra sidste halvdel af 1800-tallet, som ved deres grundlæggende forskning nok i højere grad har præget opfattelsen af »gotik« og dens opståen. Tyske forfattere som Franz Kugler, Wilhelm Liibcke og Heinrich Otte var ikke i tvivl om, at gotikken opstod i Ile de France, og ikke i det germanske Vaterland.

Forfatteren er i det hele taget på mest sikker grund, når han analyserer middelalderens billedlige fremstillinger. Hvor har han dog fået den idé fra, at Ribe Domkirkes to ydre sideskibe er revet ned? (s. 34). Hele den principielle restaureringsdiskussion endte jo netop med, at man besluttede at bevarede ydre

sideskibe, som der så glimrende er gjort rede for i det bind af Danmarks Kirker, der behandler Ribe Domkirke og som forfatteren hævder at have konsulteret. Forfatterensspørgsmål, om man i Danmark egentlig har gotik i begrebets internationalebetydning besvares med et »jein«, og man kan da kun give ham ret i, at der er langt fra Reims til Rye! Bogens force ligger absolut i beskrivelsen af de gotiske kalkmalerier. Bolvig ser de senmiddelalderlige kalkmalerier som et demokratisk fænomen, der skyldtes, at det nu var fæste bønderne, der stod som kirkeværger og igangsættere, i modsætning til kalkmalerierne fra romansk tid, der skyldtes aristokratiet. Herskabernes manglende engagement i landsbykirkernessenmiddelalderlige udsmykning forsøger Bolvig bl.a. at forklare ved at herremændene havde store jordbesiddelser uden for deres hjemsogn, deres »adresse«, hvorfor de kun interesserede sig for deres »egen« kirke og ikke for de fjernere liggende kirker, hvor fæstegodset lå. Argumentationen er meget besnærende,selv om anmelderen har sine tvivl om, at nogen, herunder middelalderensherremand, er indstillet på at opgive magt og indflydelse, hvor den er mulig. Selv om anmelderen personligt finder nogle af de sammenligninger, som forfatteren drager mellem kalkmalerierne og nutidig billedkunst, for noget anstrengte, så er Bolvigs billedanalyser morsomme og tankevækkende, og mange vil kunne drage nytte af det nyere materiale, som her er samlet.