Håkan Andersson, Knut Jordheim, Ingrid Nilsson og Vagn Skovgaard- Petersen: Kampen om Lärohusen. Studier kring statsmakt och föräldrarätt i nordisk skolutveckling, Stockholm. Almqvist & Wiksell 1994. 225 s., ill., skr. 186.-.

Op igennem 1980'erne oplevede folkeskolen et voksende pres fra det private skolevæsen. Og både i USA og England indledte højrepolitikere et frontalangreb på den offentlige skole. De gamle forestillinger om privatskolen som en skole for de socialt privilegeredes børn slog ikke længere til. Skolehistorien handler imidlertid hovedsageligt om folkets skole, det private skolevæsen er pr. tradition stedbarnet. Men 1980'ernes forskydninger mellem det offentlige og det private skolevæsen fik historikerne til at spærre øjnene op. Set med nordiske historikerøjne var en komparativ undersøgelse af forholdet mellem det offentlige og det private skolevæsen oplagt. For hvor vi i Danmark næppe skænker det mange tanker, at privatskolerne siden Grundtvigs dage har levet side om side med folkeskolen, så er privatskolen ganske anderledes marginaliseret i de øvrige nordiske lande. Men hvad får forældre til at foretrække det ene frem for det andet? Er det status, religion, pædagogik, tradition — eller noget helt femte måske? Bogen Kampen om Lårohusen indeholder 15 opsatser, skrevet af medarbejderne i NOSH forskningsprojektet Skiida lårohus - studier kring lårandets institutionella villkor i Norden och i England. Vi får nationale oversigter, komparative studier, diskussioner af definitioner og teoretiske begreber hentet fra uddannelsessociologien og endelig fire casestudier, bl.a. af det tyske mindretals skoler. Hermed er alting langt fra sagt om den private skole og dens historie. Jeg ville f.eks. gerne have haft nogle flere empiriske analyser af privatskolen, dens pædagogik og dens forældremasse. Men appetiten er vakt, og det er det vigtigste.