Birgit and Peter Sawyer: Medieval Scandinavia. From Conversion to Reformation, circa 800-1500. (The Nordic Series, Volume 17) University of Minnesota Press, Minneapolis & London 1993. XVI, 265 s., ill.

Skandinaviske middelalderhistorikere lider ofte under manglen på en nyere engelsksproget standardfremstilling af Skandinaviens, eller i det mindste de enkelte landes, historie. Alt for ofte må der henvises til fremstillinger, der, uanset hvor fortjenstfulde de var ved fremkomsten, nu må kaldes forældede. Det foreliggende værk er udkommet i en skriftrække, som omfatter afhandlinger om Strindbergs dramaturgi, oversættelser af nordisk litteratur, biografier, fremstillingeraf kortere eller længere tidsrum i skandinavisk historie m.m. Birgit og Peter Sawyers bog er da muligvis også tænkt som en håndbog til brug i ScandinavianStudies; dens konsekvente emneopdeling giver den karakter af håndbog, snarere end syntese. Den følger den i Norden gængse definition af middelalderensom perioden mellem Kristendommens antagelse og Reformationen. Efter en kort omtale af de mulige definitioner af Skandinavien, definerer forfatternedet som den skandinaviske halvø samt den jyske halvø med øerne. Det øvrige nordiske sprogområde behandles også, men mindre udførligt. Finland, der dog var en del af det svenske rige, står meget blegt i billedet. Værket er inddelt i ti kapitler: om kilderne, landskaber og folkeslag, politisk historie, forfatningshistorie, kirkehistorie, landbrugshistorie, handels- og byhistorie, familiehistorie(herunder arveret), kvindehistorie, og brugen af fortiden (dvs. historieskrivningens ideologiske dimension). Værket igennem citeres der efter Harvardsystemet, men heldigvis findes der også et afsnit med noter, som tillader

mere udførlige henvisninger og argumentation. Det hører til bogens fordele, at mange bidrag i mindre kendte (i udlandet måske helt ukendte) publikationer, er inddraget og refereret med navns nævnelse. Dette vil introducere den udenlandske læserskare til forskning, der ellers vil være længe om at blive integreret i brede fremstillinger. Det er også nyt i nordisk sammenhæng, at familiehistorien og kvindehistorien får så fremtrædende plads, vel ca. 20%. Birgit Sawyer har de bedste forudsætninger for at skrive disse afsnit, der da også i høj grad er præget af hendes egen forskning. Man savner dog henvisninger til andre forskere, f.eks. Nanna Damsholt,¹ der ikke er nævnt i fremstillingen og dermed heller ikke i litteraturlisten. Netop litteraturlisten er nemlig et svagt punkt; den omfatter kun arbejder, som citeres af forfatterne. Litteratursøgning må derfor ske via de citerede værker. En halv side med »A note on General Reading« kan ikke gøre det ud for de manglende referencer til andre tolkninger. Dette forhold kommer særlig grelt frem i kap. 1, om kilderne, og kap. 10, om brugen af fortiden. Her tolkes Saxo Grammaticus konsekvent udfra den forståelsesramme,som Kurt Johannesson har foreslået.² Der savnes enhver antydningaf, at dette forslag ikke har vundet større tiltro, og at Karsten Friis-Jensen³ og Inge Skovgaard-Petersen⁴ har fremlagt andre tolkninger, som i anmelderens øjne er mere sandsynlige.

Da både Birgit og Peter Sawyer har deres force i vikingetid og tidlig middelalderkan det ikke undre, at de ældre forhold, hvor forfatterne kan støtte sig til deres personlige forskning, er behandlet mest veloplagt. Det skinner tydeligt igennem, at de ikke har samme fortrolige kendskab til senmiddelalderen, hvilket desværre undertiden har betydet, at senere forhold skildres mindre indsigtsfuldt.For at tage et enkelt eksempel er det ærgerligt, at det ikke i en skandinavienshistoriei højere grad betones, at de tre nordiske rigers historie knyttes stadig mere sammen i løbet af det 13. årh., og at mordet på Erik dipping i 1286 blev en udløsende faktor ide internordiske stridigheder.⁵ Set i dette perspektiv ville der være kommet mere sammenhæng i fremstillingen af den politiske historie. Selvom dette kapitel er bogens længste, er det en utaknemmelig opgave at skildre de nordiske rigers politiske historie gennem mere end 700 år på kun 31 sider. Resultatet kan da heller ikke med den bedste vilje kaldes vellykket - der gås

---

1 Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk højmiddelalder. København 1985.

2 Kurt Johannesson: Saxo Grammaticus. Komposition och vårldsbild i Gesta Danorum. (Lychnos-Bibliotek, 31), Stockholm 1978;jf. Inge Skovgaard-Petersens anmeldelse i Historisk Tidsskrift 80 (1980), p. 139-144.

3 Karsten Friis-Jensen: Saxo Grammaticus as Latin Poet. (Analecta Romana Instituti Danici - Supplementum XIV), Roma 1987; en udvidet redegørelse for Saxos plan og komposition findes i sammes: Saxo Grammaticus' Study of the Roman Historiographers and his Vision of History, (tr. i Saxo Grammaticus. Tra storiografia e letteratura. Bevagna, 27-29 settembre 1990. (Roma 1992), p. 61-80. Vedrørende Saxo som person se samme: »Was Saxo a Canon of Lund?«, Cahiers de I'lnstitut de Moyen-Age Grec et Latin 59 (København 1989), p. 331-357.

4 Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historiesyn. København, Den danske historiske Forening 1987; de heri fremsatte tolkninger er refereret i sammes: »Saxo's History of the Danes: An Interpretation.« Scandinavian Journal of History, vol. 13 (1988) p. 87-93.

5 Se f.eks. Jerker Rosen: Tiden fore 1718. (Carlsson/Rosén: Svensk historia. Bd. I) Andra upplagan, Stockholm 1964, p. 190f.

frem med stormskridt og skildringen bliver så knap, at den ikke giver læseren
nogen virkelig orientering.

Sammenfattende skal det siges, at bogen for danske læsere påkalder sig interesse ved at tildele emner som familiehistorie og kvindehistorie større vægt end normalt i sådanne skildringer. Trods håndbogspræget har forfatterne haft mulighed for, med baggrund i omfattende studier i Skandinaviens historie i vikingetid og ældre middelalder, at skitsere deres helhedssyn på denne periode.