Erik Housted: Fattig-Holm. Tre Guldalderskæbner, Rhodos, 436 s.ill., Kbh. 1994.

Det er en stor, flot, tung og vægtig bog, Erik Housted har skrevet om Fattig-Holm. I virkeligheden drejer den sig om tre personer - guldsmeden Michael Holm (1774-1860), hans bror kobberstikkeren Jens Holm (1776-1859) og dennes søn maleren og kobberstikkeren Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861), som er den person, tilnavnet oprindelig blev møntet på. Fattig-Holm - ophavsmand til bl.a. »Sjællands yndigste egne« og utallige prospekter af de københavnske bygninger, gader og pladser.

Forfatteren skriver i sit forord, at hans overordnede mål er 1 - at forsøge at supplere den eksisterende viden om Jens og H.G.F.Holms familieforhold og deres liv og færden i det hele taget, 2 - at tilvejebringe en i videst muligt omfang komplet oversigt over deres arbejder i illustreret form og 3 - at foretage en dyberegående undersøgelse af de enkelte arbejder med henblik på datering og så vidt muligt også af proveniens med henblik på at kortlægge Holms kundekreds.

En af forfatterens store fortjenester er, at han til fulde har opfyldt punkt 1. Han har redet trådene ud for hvem, der er hvem, da alle tre ellers i tidligere publikationer undertiden er blevet forvekslet. Og bogen er lykkeligvis kommet før det aktuelle bind med H-personerne i 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon, som er under udgivelse. Så for fremtiden er de hermed sat ordentligt på plads.

Angående punkt 2 skriver Erik Housted selv, at det mål naturligvis aldrig kan nåes, da der altid vil kunne findes nye, hidtil ukendte arbejder af Holm i privateje. Men man må indrømme ham, at han er kommet utrolig langt. Bogen afsluttes af et meget omfattende katalog, hvor billederne er ordnet topografisk. I øvrigt en yderst praktisk foranstaltning, da man ellers ville miste orienteringen, hvis værkfortegnelsen kunsthistorisk traditionelt var ordnet kronologisk. Kataloget omfatter omkring 700 arbejder, og det i sig selv giver et indtryk af, hvor langt omkring forfatteren har været.

Det forholder sig sådan, at mange af værkerne sandsynligvis har været bestillingsarbejder,og det er også i det forhold, at Housteds detektiviske evner og flid rigtig kommer til udfoldelse under målsætningens personalhistoriske, historisktopografiskepunkt 3. Han har undersøgt alt om de ejendomme, man ser på

prospekterne, hvem der byggede dem, hvornår de blev bygget om, hvem der boede der, hvordan personerne familiemæssigt og bekendtskabsmæssigt forholdtsig til andre i hovedstaden, hvordan de kunne være kommet i berøring med Holm o.s.v. Dertil kommer alt, hvad han har kunnet finde frem til om billedernes proveniens. Ved hjælp af sådanne analyser kan Erik Housted i visse tilfælde skarpsindigt argumentere for en ny fortolkning af et værks tilblivelseshistorie(se eksempelvis s. 80-81).

Det yderst grundige notearbejde demonstrerer med al tydelighed, at her er der gjort en meget stor indsats. Ikke alene er al relevent litteratur anvendt, men der er i lige så høj grad benyttet utrykt materiale som dokumenterer, at forfatteren kender de arkivalske krinkelkroge. Skade blot, at der ikke er afsat plads til en samlet oversigt over litteratur og arkivalier. Nu må man nøjes med en slægtsoversigt, en bibliografi over familien Holm og et personnavneregister.

Erik Housted skriver i forordet beskedent, at han ikke vil eller kan behandle emnet ud fra en kunsthistorisk synsvinkel, og hans indsats skal derfor heller ikke bedømmes på den led. Men så kan han unægtelig så meget andet af central interesse for Københavns historie.