Schleswig-Holsteinische Regesten und Urkunden Band 8. Kloster Itzehoe 1256-1564. von Hans Harald Hennings. Karl Wachholtz Verlag. Neumunster 1993. (=Veröffentlichungen des Schleswig-Holsteinischen Landesarchiv. 37). 569 s., 350,-DM.

Det cisterciensernonnekloster, der oprindelig var anlagt i Ivenfleth ved Storflodens udmunding i Elben, gav ærkebispen af Bremen tilladelse i 1263 til at flytte til Itzehoe, fordi klostrets eksistens truedes af hyppige oversvømmelser. I Itzehoe knyttedes det snart til sognekirken Skt. Laurentius, og grev Gerhard 1. af Holsten skænkede 1286 kirken med alle indkomster. Disse tidlige breve er for længst kendt fra udgivelsen i de ældre bind af Schleswig-Holsteinische Regesten und Urkunden, og det samme gælder for brevene i klosterarkivet til og med år 1400; de findes i bind IV og VI, der slutter med år 1400. Under forberedelsen af Itzehoe-bindet konstaterede udgiveren, at disse tryk gennemgående var pålidelige, og besluttede sig derfor til kun at give en kort indholdsangivelse. Til gengæld udarbejdede han en udførlig beskrivelse af originalerne og deres besegling, noget helt nyt set i forhold til de ældre tryk, som der henvises til. I henvisningen indfletter udgiveren rettelser - ret få - til teksterne.

Klostrets velbevarede og velordnede arkiv befandt sig indtil 1985 i selve klostret, som ved reformationen i lighed med Skt. Johannesklostret på Holm ved Slesvig forvandledes til et evangelisk »Damenstift« for medlemmer af de holstenske adelsslægter. I forbindelse med større ombygninger og moderniseringer besluttede man sig til at deponere arkivet i Schleswig-Holsteinisches Landesarchiv i Slesvig med bibeholdelse af den ordning, der var gennemført kort efter 1900, således at brevstoffet til 1564 er henlagt i kronologisk rækkefølge.

Tyngdepunktet i nærværende udgave bliver da den fuldstændige udgivelse af brevene fra 1401-1564 med slutpunkt i kong Frederik 2.s stadfæstelse af klostrets privilegier, ialt 385 breve, hvoraf kun et fåtal tidligere var trykt i J.F. Noodt, Beytråge I-II (1744-56). Mange af brevenes eksistens var dog kendt gennem Gustav v. Buchwalds korte Repertorium i tillægget fra 1878 til bind 8 af Zeitschrift fur Schleswig-Holsteinische Geschichte.

Mange af brevene belyser erhvervelsen af klostrets jordegods, som efterhånden fik et betydeligt omfang. Hvor mange nonner der skulle underholdes heraf, ved man kun lidt om. 11341 angiver priorinden det »normale« antal til 30, men man har indladt sig på at optage flere nonner uden at hensætte deres »medgift«, som i stedet er anvendt til løbende udgifter og betaling af gæld med den konsekvens, at man almindeligvis må lukke for nye optagelser, se nr. 31.1 det 15. århundrede opgives antallet af nonner til 40-50, fortrinsvis adelige, ifølge en supplik til pave Eugenius, se nr. 177 efter Acta pontificum Danica 111 nr. 1658. På reformationstiden retter 28 nonner henvendelse til kong Kristian 3. om afskaffelse af den hidtidige gudstjenesteform, nr. 319, og endelig viser et salgsbrev fra 1558, nr. 479, at antallet af »klosterjomfruer« stadig er 28.

Inkorporationer af sognekirker og altre spiller også en vis rolle. Pave Bonifacius 9. inkorporerer to sognekirker i 1401, nr. 126, men i 1406, nr. 138, må pave Innocens 7. pålægge bl.a. provsten i Vidå i Slesvig stift at overvåge klostrets rettigheder, og i 1407, nr. 239, anmoder klostret en række kanniker fra Slesvig samt flere andre at varetage klostrets interesser i den forbindelse. En anden inkorporation gælder sognekirken i Nortorf 1440-1441. Domkapitlet i Hamburg inkorporerer 1440 3. december, nr. 194, ærkebispen af Bremen stadfæster, nr. 195, domprovsten af Hamburg bevidner, at den hidtidige sognepræst resignerer mod en affindelsessum, nr. 196, abbedissen bekræfter og indsætter deres egen præst, nr. 197-199. Derimod lader det sig ikke forklare ud fra overleveringen, at et originalbrev af 1451 8. november af biskop Klaus (Nicolaus) af Slesvig, nr. 219, ligger i dette arkiv, idet bispen efter præsentation af væbnerne Klaus Rixtorp samt Erik og Klaus Skrandi af den lavadelige Sundevedslægt og af hele Ullerup sogn ved baret og håndspålæggelse indsætter en Detlev Stille som ny præst i Ullerup sogn med kapellet i Adsbøl.

Udnyttelsen af den vægtige udgaves mange tekster og grundige seglbeskrivelser
støttes af udførlige sted- og personregistre samt et veltilrettelagt sagregister.