Kirsten Bendixen: Skatten fra Lundby krat. De danske mønter. København, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, 1993. 75 s. Ill. Kr. 100,-.

Lundby krat ligger en 10 km sydøst for Ålborg ad vejen, der fører til Hadsund. Her fandt en privat »møntjæger« i 1980 en skat, der bestod af danske og udenlandske mønter, næsten alle fra Erik Ejegods tid, fragmenter af guld- og sølvsmykker samt 30 små sølvbarrer. Fundet lå i en klump 75 cm underjorden, tilsyneladende nedlagt i et snævert hul.

Ønsker man et overblik over hele skatten, må man ty til Nationalmuseets nyudgivne, såkaldte corpusarbejde »Danmarks middelalderlige skattefund«. Kirsten Bendixen interesserer sig primært for de danske mønttyper, der er repræsenteret i fundet, men på få sider drager hun dog nogle vigtige konklusioner.

De fleste af mønterne er nyslåede mønter fra Ålborg og Randers, og sliddet på stemplerne røber, at der har været store mængder mønter i cirkulation. Mange er overklippede, undertiden to gange (kvarte). Det viser, at mønterne blev brugt af almindelige mennesker. Endelig demonstrerer Lundby krat-skatten, at den danske konges møntmonopol ikke skal tages for bogstaveligt.

Hvor agtede skattens uheldige indehaver sig hen, da den gik tabt? Kirsten Bendixen giver to mulige forklaringer. For det første betalingen af Peterspenge, som Erik Ejegod havde forpligtet sig til som modydelse for oprettelsen af ærkesædet i Lund og broderen Knuds ophøjelse til helgen. Dernæst Eriks og hans dronnings pilgrimsrejse 1103, der har stillet store krav til de kongelige finanser. Skatten må være nedlagt mellem 1098 og 1103, sandsynligvis 1100-1103, da både Peterspenge og pilgrimsrejse kunne begrunde store udmøntninger og en omfattende skatteopkrævning over hele riget.

Det lille skrift vidner smukt om de ældste danske mønters enestående muligheder
som historisk kildemateriale.