Kaj Sekkelund: Søfart, handel og bondeøkonomi. Thisted 1814-50. Knakken, Lokalhistorisk Arkiv. Thisted 1993.

Den foreliggende afhandling, et omarbejdet konferensspeciale i dansk kulturog lokalhistorie, hører til de særdeles solide, men også meget stofmættede af sin art. Der er gennemgået et stort og relevant kildemateriale, og fremstillingen bærer unægtelig præg af, at forfatteren har villet have det hele med. Det medfører automatisk en betydelig risiko for, at alle andre end den mest trofaste elsker af Thisted og omegn vil reagere ved at falde fra, overmættet af detailler efter relativt få sider.

Men en sådan reaktion vil være dybt uretfærdigt. For egendig burde alle danske byer have deres økonomiske historie - for denne såvel som for andre perioders vedkommende - skrevet på lignende kvalificeret vis. For det er gjort godt. Ser man på første del, er søfarten behandlet særdeles afbalanceret. På den ene side var Limfjordsbyen Thisted ude for den helt unikke hændelse, at Aggerkanalen fra og med 1835 blev et reelt alternativ til den vante søværts forbindelse fra Aalborg. Det optog sindene og det var en mulighed, som blev udnyttet, men Kaj Sekkelund får samtidig på forbilledlig måde sat udviklingen ind i den store sammenhæng med skyldig hensyntagen til den traditionelle Norgesfart fra ladestederne på Vestkysten, farten på Altona og omlægningen til eksport til Storbritannien. Kornhandelsperiodens gennembrud på lokalplanet fremtræder særdeles anskueligt.

Også Thistedkøbmændene, som nu for en dels vedkommende tillige blev redere, er sat fint på plads i en større helhed, såvel rent fysisk i bybilledet som i Thisteds hele erhvervsstruktur. Et par boopgørelser giver mulighed for at belyse kundekredsen både for den lidt større handlende og tillige for en af de »detaillister«,som hørte til periodens nye fænomener. Endvidere er der fremdraget

viden om leverandører, det være sig i København eller andetsteds, og samtidig har forfatteren et skarpt blik for, at ikke alle handelsstrømme gik om ad den lokale købstad. Det kommer klart frem i det afsluttende afsnit om bondeøkonomien.Her når detailrigdommen til gengæld frem til et klimaks - blev forfatteren træt af at omarbejde? Men det hele hænger stadig godt sammen, og der står, hvad der skal stå i konklusionen. Et rigtigt svendestykke. Blot ville man dog så inderligt gerne have set såvel grafikken som Martinus Rørbyes tegninger gengivet i farver.