Mogens Herman Hansen: Demokratiet i Athen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1993.179 s., kr. 168.-.

I foråret 507 f.Kr. forkastede athenerne den aristokratiske styreform og vedtog på Kleisthenes' foranledning at indføre det såkaldte 'demokratia'. Dette faktum betyder, at begrebet »demokrati« i foråret 1994 kan fejre 2500 års jubilæum. I denne anledning har Mogens Herman Hansen, den moderne forsknings ukronedekonge over det athenske demokrati, udgivet en bog beregnet for den

legendariske »dannede læser«, der vel formodes at have så megen styr på
historiens vigtige årstal, at hun/han i jubilæets tegn går til boghandleren for at
holde demokratiet i ære.

I de indledende kapitler skildrer MHH kort og præcist ligheder og forskelle i datidens og vort demokrati-begreb: i begge samfund forstås under »demokrati« såvel et politisk system, nemlig »folkestyre«, som en ideologi, der holder værdier som »lighed« og »frihed« i hævd. Derimod er der f.eks. en væsentlig forskel på, hvem vi i dag regner med til »folket« set i forhold til athenerne. Forfatteren gør dog elegant opmærksom på, at vore dages opfattelse af »folket« ikke er så gammel endda, hvorfor det efter hans mening af denne grund er utilladeligt at forkaste det athenske 'demokratia' som demokrati, således som dette ofte gøres i litteraturen. Desuden har vort moderne efterkrigstidssamfund oplevet udviklinger, der igen peger i den retning, som prægede den athenske opfattelse. Et eksempel er den omfattende indvandring af gæstearbejdere, der i flere europæiske lande, f.eks. Tyskland, selv efter mange års ophold i det pågældende land stadig ikke har politiske rettigheder dér, således som tilfældet netop var for de såkaldte 'metoiker' i Athen.

Med disse - korte - kapitler begrunder MHH udgivelsen af et værk, der på de efterfølgende ca. 130 sider derefter 100% er viet en beskrivelse og diskussion af det athenske demokratis institutioner og virkemåde. Efter en fremlæggelse af kildematerialet, redegøres i separate kapitler for bl.a. »Borgerne«, »Metoikerne«, »Folkeforsamlingen«, »Folkedomstolene« osv. Herved kommer flere forskelle i de to demokratiske styreformer til at stå klart for læseren, således var det et typisk træk i det athenske demokrati, at de fleste af (by-) statens embedsmænd blev valgt ved lodtrækning, hvilket betød, at enhver athensk borger på denne måde kunne komme til at blive indehaver af statens vigtigste embede. Desuden var det f.eks. muligt (omend ikke reglen), at der blev truffet vidtrækkende beslutninger på folkeforsamlingerne alene som følge af en god talers indlæg, dvs. uden et grundigt forberedende sagsarbejde.

Dernæst følger et par diskuterende kapitler, der stiller spørgsmål som »eksisterede der politiske grupper (eller partier) indenfor det athenske demokrati?« (underforstået: således som vi kender det fra vore dages politiske system). Ideto sidste kapitler gives et kort rids af det athenske demokratis historie fra dets indførelse i 507 f.Kr. frem til afskaffelsen i 322 f.Kr. Her bliver det klart, at heller ikke det athenske demokrati var en statisk størrelse, men udviklede sig i årenes løb. Dermed sluttes kredsen dels til afsnittet om kilderne til det athenske demokrati, hvor MHH gør opmærksom på, at han beskriver perioden mellem 355 og 322, da »Disse 33 år er den eneste periode i Hellas¹ historie, der er så godt belyst i kilderne, at en rekonstruktion af forfatningen overhovedet er mulig« (s. 22). Dels føres vi tilbage til indledningens diskussion af demokrati-begrebet, hvor MHH så prægnant redegør for, at dette - så selvfølgeligt dets indhold tilsyneladende er for os moderne mennesker - er underlagt en stadig forandring som følge af det omgivende samfunds udvikling.

Selv om der er tale om en revideret udgave af samme forfatters indlæg i Rudi Thomsen (ed): Det athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, 1986, er det dejligt endnu en gang at se, at en dansk, internationalt anerkendt forsker tager »folkeoplysningens sag« alvorligt. Denne er nemlig et væsentligt grundlag for vort demokratis virkemåde. Men det er en anden historie ...