Carsten Due-Nielsen, Hans Kirchhoff, Karl Christian Lammers, Torsten Nybom (red.): Konflikt og samarbejde. Festskrift til Carl-Axel Gemzell. Museum Tusculanums Forlag. København 1993. 415 sider.

Både i tid og rum er emnerne for denne udgivelse samlet om et antal temaer, der i modsætning til mange festskrifters mere spredte fægtning gør et flertal af afhandlingerne relevante for forskere i moderne historie og politologi. Oven i købet udgør Ib Damgaard Petersens afhandling om de lange historiske cykler siden 1495, hvad man kunne kalde en slags analytisk ramme for forståelsen af politikkens vilkår i specifikke historiske perioder. Bortset fra denne er emnerne hentet i dette århundrede, og det geografiske tyngdepunkt er samlet om nordiske

Der er en klump omkring sikkerhedspolitik: Weserubung set i relation til den finske vinterkrig og den engelske u-bådsbekæmpelse. Sikkerhedspolitisk er også Poul Villaumes undersøgelse af Danmarks forhold til USA under Koreakrigen. En anden klump udgøres af økonomiske forhold med afhandlinger om den danske nationalbanks politik i 1930'rne; om Danmarks tiltræden af ITO (International Trade Organizaf ion); om den svenske småstats handelspolitiske manøvremuligheder mellem England og Sovjet i 1921; om udlandets syn på den danske vækststrategi; og om dansk skibsfarts integration i den internationale økonomi efter 1945. Tre stykker behandler de beslægtede emner: Socialdemokrati og velfærdsstat; og en studie af idrætslivet i en københavnsk forstadskommune kan siges at tegne et billede af velfærdspolitikkens lokale aspekter.

Et ideologisk perspektiv er behandlet i Henrik Nissens afhandling om den nationale vækkelse i Danmark under besættelsen; i Inga Flotos skildring af to amerikanske historikerskæbner i kølvandet på McCarthy-tiden; samt i Karl Christian Lammers afhandling om nationalsocialisternes mobilisering af tyskerne. Det internationale udblik kommer til udtryk dels i den nævnte afhandling om ITO og dels i Mogens Pelts undersøgelse af Grækenlands stilling mellem Europa og den nære Orient i 1930'rne.

Påvirkningen fra aktuelle problemer i vor egen tid kommer naturligvis klart frem i mange af de nævnte afhandlinger, men særligt tydeligt i undersøgelsen af Hitler-tidens flygtninge; i afhandlingen om miljøpolitikkens stilling mellem eksperter og lægfolk; samt om forskeruddannelsen i velfærdsstaten.

Historie hører jo stadig hjemme under humaniora, selv om påvirkningen fra den nomotetisk orienterede politologi efterhånden mærkes mange steder. Strikt humaniora - og i ordets bedste forstand - er imidlertid Hans Kirchhoffs afhandlingom skæbnefællesskabet mellem Scavenius og Best. Den er det ren nydelse at læse, for dens højtudviklede sproglige sans og for dens nuancer i

menneske- og livssyn. Ud fra et nyhedskriterium er dens vægtigste del redegørelsenfor den brevveksling mellem de to herrer, som blev opdaget i 1988. Den begyndte i 1950, da Scavenius sendte sit foto med dedikation til den i Horsens indsatte krigsforbryder. Den fortsatte til Scavenius døde i 1962. I 1952 sendte Best til den forhenværende stats- og udenrigsminister et manuskript om sin andel i besættelsestiden. Scavenius svarede, »og indledte hermed det ejendommeligstesamarbejde, der er set om noget værk i besættelsestidens historie«.

Jeg håber, at jeg med denne anmeldelse har formået at formidle min opfattelse af en for genren usædvanlig homogen og værdifuld udgivelse, hvori de fleste med hovedinteresse indenfor den moderne historie vil kunne finde udbytterig læsning. En usædvanlig stor del af bidragene er oven i købet beslægtede med Gemzells disputats og øvrige hovedværker.