Finn Grandt-Nielsen: Danske billetter. Nødpengesedler 1807-16. Dansk Nnmismatisk Forening.Odense Bys Museer. Fynske studier 16. Odense 1993.328 s., ill.

Krigen 1807-14 skabte periodevis stor mangel på skillemønt i Danmark. Det førte til lokale udstedelser af pengesedler, bl.a. fra fattigvæsenet og private handlende. I starten blev disse forbudt, og sedlerne krævet tilbagekaldt, men fra begyndelsen af 1809 blev de private udstedelser de facto tilladt, idet de af de centrale myndigheder karakteriseredes som grundet på en privat forening og uden lovmæssig kredit. De private sedler blev inddraget generelt 1816, skønt nogle først blev indløst flere år senere. Initiativet udgik fra private og lokale myndigheder, og centralmagtens accept var kun tøvende og fremtvunget af nødvendighed og egen magtesløshed. Der udfoldedes megen privat foretagsomhed i disse år, og f.eks. Odense Fattigvæsen lod opfindsomt sine private sedler cirkulere i et lukket kredsløb mellem sig selv, klienterne og udvalgte bagere og spækhøkere.

Alt dette fremgår af Finn Grandt-Nielsens store værk om danske nødpengesedlerunder Englandskrigene. Efter en kort indledning om den økonomiske baggrund, officielle udmøntninger og holdningen til manglen på skillemønt og den lokale/private udstedelse af sedler, kommer bogens egentlige ærinde, som er et topografisk ordnet katalog over alle kendte danske nødpenge, både de bevarede og de, der kendes fra samtidige optegnelser, bl.a. i aviser. Om hver

udstedelse er der et resumé af omstændighederne ved udstedelsen, samtidig omtale og korte biografier over de ialt 415 kendte udstedere. Alt er rigt illustreret,og man mærker, der er kælet for detaljerne. Skønt kataloget kun omfatterdet egentlige Danmark, og Hertugdømmerne og Norge er summarisk behandlet på grundlag af anden litteratur, er der dog nedfældet et meget stort arbejde i dette værk, som tydeligvis er et labour of love.

Anmelderen skal gøre sin kritiske pligt og påpege en enkelt fejl (det er forkert i billedteksten til illustrationen på side 12 at kalde en enkelt træfning under Københavns belejring 1807 for Slaget på Reden), klage over et noget klodset engelsk resumé, og slutteligt fra bjerget påpege, at hele fænomenet lokal og privat seddeludstedelse behandles meget isoleret. Det er historikerens sædvanlige klage over numismatikernes arbejde, heraf kælenavnet nussemismatikere, men det har jo netop ikke været forfatterens hensigt at skrive en dansk økonomisk historie. Efter endt læsning kan man kun sige, han til fulde har opfyldt sit erklærede mål, nemlig at fremstille en smuk bog med et meget fyldestgørende katalog over de private sedler og deres udstedere under Englandskrigene.