Niels Hyldahl: Den ældste kristendoms historie. Museum Tusculanums Forlag 1993. 374 s.

Den foreliggende bog er ikke en lærebog eller en grundbog i sit emne. Forfatterensiger selv i forordet, at han »ikke har villet eller kunnet give nogen udtømmende behandling af den ældste kristendoms historie. Talrige emner vil læseren lede forgæves efter...«. Hvad forfatteren derimod har villet, »er at pege på historiske sammenhænge: mellem den antikke jødedom og den ældste kristendom,i den ældste kristendoms eget forløb og mellem dengang og nu«. Han gør det i form af en analyse af og en dialog med kildematerialet, den videnskabeligeforskning og sine egne holdninger og synspunkter. Det er en overordentligkrævende form for læseren, fordi den næsten forudsætter, at man er fortrolig med historien, kildematerialet og forskningsdebatten, men den er til gengæld meget givende, når forfatteren som her på god pædagogisk vis fører

læseren ved hånden ind i de problemstillinger, som han anser for at være de helt centrale. Alt andet er stort set ufortalt. Det er bogens styrke og dens svaghed. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det er de positive sider ved bogen, der skal fremhæves, og at forfatterens originale behandling af sit stof, gør den til én af de vægtigste bøger om emnet på dansk.