En hilsen til Troels Fink. Sønderjyske Årbøger 1992. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. 450 s. ill.

Troels Fink fyldte 80 den 18. april 1992, og meget passende er artiklerne i denne årgang af Sønderjyske Årbøger tilegnet ham. Artiklerne er alle koncentret om Sønderjylland, fra reformationen til nutiden. Der er nogle lette sager, der synes at være hentet op af skuffen eller hastigt skrevet til lejligheden. Blandt de mere forskningsmæssigt prægede bidrag kan nævnes Bjørn Poulsens artikel om Aabenraa slot og dens forhold til amtet på reformationstiden. På grundlag af skiftet efter Haderslevkøbmanden Peter Råben beskriver Lars N. Henningsen en købmandsvirksomhed i midten af 1700-årene. Peter Kr. Iversen gennemgår hollænderierne i Sønderjylland i 1600- og 1700-årene, og Hans Schultz Hansen godssystemets afvikling i Sønderjylland fra 1830'erne til 1864. Solide sager, men ikke fornøjelseslæsning.

To artikler behandler det politiske spil om Sønderjylland efter verdenskrigene. Bjørn Svensson beskriver den danske regerings balancegang mellem det slagne Tyskland og Entente-magterne og argumenterer for en ny og ikke flatterende vurdering af både Scavenius' og Aage Friis' roller. Meget passende er det sidste bidrag Johann Peter Noacks om forløbet op til rigsdagspartiernes erklæring 29. juni 1949, der opgav alle krav om en senere folkeafstemning om Sydslesvigs tilhørsforhold. Både i Svenssons artikel og de mere personlige bidrag mærker man gløden fra mægtige kampe, der stadig ulmer i den sønderjyske muld, hvilket kun er godt i en hilsen til Troels Fink. Undertegnedes favorit er übetinget Inge Adriansens velskrevne artikel om Dybbøl som dansk og tysk nationalt symbol fra de slesvigske krige til nutiden. Den peger fremad ved at rejse spørgsmålet, bl.a. gennem en skarp kritik af det ny historiecenter på den historiske slagmark, om Dybbøl med dens fatale fejltagelser og inkompetence er det rette sted at forankre en national identitet, og om ikke de danske sønderjyders stædige fastholden af en national identitet gennem et halvt århundredes fortyskning var et bedre valg. Et ikke uvigtigt spørgsmål for det danske mindretal i den Europæiske Union.