H. R. Kedward: In Search of the Maquis. Rural Resistance in Southern France 1942-44. Oxford, Clarendon Press, 1993. 340 s., £ 35.

Det stærke angelsaksiske engagement i udforskningen af fransk historie gælder også II verdenskrig, hvor professor Kedward fra Sussex står som en af eksperterne på modstandskampen i Sydfrankrig. I 1978 udsendte han Resistance tn France om modstanden i den frie zone indtil besættelsen i 1942, og han fremlægger nu sit nye studie i In Search of the Maquis- hvor maquis står for modstandsbevægelsen på landet til og med befrielsen i august 1944.

Den franske modstand var i sin oprindelse et byfænomen. Bønderne indtog en privilegeret stilling i Pétains Nationale Revolution og kvitterede med loyal støtte. Men dette ændredes gradvist fra vinteren 1942/43. Flere faktorer spillede ind, men afgørende blev kravet om hundredetusinder af arbejdere til rustningsfabrikkerne i Tyskland. Laval forsøgte først at parere med den såkaldte releve i sept. 1942, der skulle løskøbe én krigsfange med tre specialarbejdere fra Frankrig. Men ordningen blev en fiasko, og førte i febr. 1943 til tvangsarbejdet, Service du Travail Obligatoire -forkortet STO, reelt en deportation. De mange fremragende lokalundersøgelser, som er fransk okkupationshistories kendemærke, har for længst dokumenteret at flugten fra STO ikke automatisk gjorde de såkaldte r~éfractairestil maquisarder- i mange regioner lå rekrutteringen under 10%, og det er utvivlsomt at flertallet bare ønskede at ligge død. Men det ændrer ikke ved STO's betydning som afgørende faktor i undermineringen af Vichy's autoritet og i mobiliseringen af maquisen som militærformation - en proces hvor vinteren 1943/44 blev konstituerende, og som Kedward nøje følger via indberetninger fra præfekterne. Flugten fra STO - og den intensive jagt på de flygtende slog bro mellem by og land, og ændrede langsomt bøndernes holdninger fra afvisning af modstanden som terror og kommunisme, over en eskalerende fase af obstruktion og civil ulydighed, til sympati og siden konspirativt samarbejde med guerillaen. Det er således Kedwards påstand og overbevisende dokumentation at maquisens udvikling kun kan forstås i den intime samvirken med landbefolkningen - der under kulminationen i 1944 støttede med forsyninger og informationer, og med militær hjælp - og som ofte måtte undgælde derfor ved de vilde tyske repressalier. Kedward er således fortaler for et meget bredt modstandsbegreb, der allerede før invasionen og befrielsen opererer med hele områder som et illegaliseret alternativsamfund til Vichy. Han er også pluralist, med et skarpt blik for variationerne i maquis-landskabet. Han peger på den stærke støtte der kom fra de republikanske regioner der havde stemt på Folkefronten i 1936 - og hvor vi også finder lommer af gammel, antiautoritær kultur fra Camisard-oprørets dage. Han fremhæver også kommunisternes stærke stilling - den der fik De Gaulle og de allierede til at mistro maquisen og kun sende lette våben ind. Men han understreger også bredden i de politiske standpunkter, og tvivler iøvrigt på at den menige maquisard har følt sig som partisoldat. Kedward vender sig også imod den udbredte opfattelse af modstandskampen som en borgerkrig. De militære operationer blev helt overvejende rettet imod besættelsesmagten, og selv om kampen imod Militsen var kompromisløs udtømmer den ikke billedet af forholdet til Vichy. Heller ikke det store flertal af udlændinge i maquisen, spanske republikanere, østeuropæiske tvangsarbejdere, tyske desertører og jøder, passer ind i skemaet.

In Search of the Maquis er en græsrodsundersøgelse af modstandsbevægelsens

sociologi og mentalitet. Kedward behandler indgående de store maquis-opstandeog bybesættelser som Gliére, Mont Mouchet, Tulle og Vercors, og de forskellige konceptioner der drev dem frem - og som i de fleste tilfælde førte til tragedie. Men ellers beskæftiger han sig ikke meget med den militære side, eller overhovedet med den overordnede strategi. Vi får heller ikke meget at vide om de store modstandsorganisationers forhold til maquisen. Det der især interessererKedward er maquisen som a culture of outlaid, og som myte og legende - en analytisk tilgang hvor han bygger kraftigt på sit eget oral history-projekt fra Cevennerne. Her fremstår maquisarden både som bandit og patriot, som fredløs i den første tids kamp om mad og klæder og penge - hvor også bankrøveri kunne indgå - og samtidig som inkarnationen af den væbnede opstand på landet, ren og stærk og uplettet af kompromiserne i byerne. Kedward er ikke revisionist. I den løbende debat om modstandsbevægelsens militære betydning for befrielsen anlægger han en positiv vurdering. Men ellers fastholder han kampene som et mål i sig selv, i den store levée en massnradition fra 1792. Befrielsen realiserede drømmen om la insurrection nationale, der rensede ud, og gav magten tilbage til folket, i spidsen for den demokratiske modstandshær. Så meget desto større blev følelsen af forræderi da det officielle Frankrig under De Gaulle tog monopol på modstanden og marginaliserede maquisen som historisk erfaring. Vi kender mekanismerne fra Danmark. Kedwards inspirerende bog har bud til alle okkupationsforskere.Vi venter med spænding på hans annoncerede tredje bind om modstandsbevægelsen i byerne.