Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag udgivet ved Jens Holmgaard af Rigsarkivet. København, G.E.C. Gads Forlag. 1647:1989, 486 s., 1648: 1991,311 s.

Som omtalt i Historisk Tidsskrift bd. 88 s. 429 er udgivelsen af en af de helt
centrale kildeudgaver til dansk historie, nemlig Kancelliets Brevbøger, efter
mange års stilstand blevet genoptaget.

Fhv. landsarkivar Jens Holmgaard har med stor energi kastet sig over opgaven, således at bindet dækkende 1646 kom i 1987, og derefter er der med stor præcision kommet et bind hvert andet år. Udgiveren har ydermere skrevet en meget oplysende afhandling om de kildekritiske problemer ved benyttelsen og udgivelsen af Kancelliets Brevbøger i »SPOR-arkiver og historie« (Afhandlinger tilegnet Niels Petersen, 1987). Jens Holmgaard har heri meget overbevisende dokumenteret, at brevbøgerne ikke, som man hidtil har troet, er blevet til ved at de yngre sekretærer i kancelliet, efterhånden som tjenesten tillod det, sad og skrev koncepterne, der havde været forlæg for de udgående breve, ind i tykke protokoller. Sekretærerne skrev derimod indførslerne på løse ark, og når tiden var inde, blev disse beskåret og indbundet, pagineret og forsynet med et register. Herved gik der dels ord og Unier tabt, som var skrevet yderligt på papiret, og dels kunne der komme uorden i indførslerne.

Der er en hel del tilfælde, hvor der er bevaret såvel et koncept, en indførsel i en kopibog og det originale brev, og Holmgaards stikprøver viser, at der er mange fejl i indførslerne, som selvfølgelig er rettet i udgaven, når der er kontrolmuligheder, men ellers må teksterne jo gengives, som de foreligger.

Det er derfor vigtigt for brugerne at mærke sig, hvad Holmgaard skriver (s. 79): »Kancelliets Brevbøger er et overordentligt værdifuldt redskab for historieforskningen, men det er et redskab, der, navnlig hvad mange detaljer angår, ikke bør bruges ud over dets formåen«.

Jens Holmgaard har lagt et enormt arbejde i at lette brugernes udbytte af

udgaven ved en omhyggelig identifikation af personer og stednavne i registrene, hvor hver lokalitet, der forekommer i teksten, er nævnt med moderne stavemåde med sogn og undertiden herred. Dette gælder dog mærkeligt nok ikke de skånske stednavne. Hyppigst gengives de blot med brevbogens stavemåde og lokaliseringen»Skåne«, eller med datidens stavemåde for sognene. Det er ikke umuligt, men dog temmelig vanskeligt for brugere uden specielle hjælpemidler ved hånden at lokalisere f.eks. »Greffue, Greffuie by og s. Bjerge h., Skåne« (1647 s. 4-35), hvilket på det moderne kort skal findes som Grevie i Bjåre hårad. Det er et mærkeligt punkt at spare på.

Som en nyskabelse indførte Jens Holmgaard i bindet for 1646 en meget nyttig ordforklaring. Denne er blevet suppleret i de følgende to bind, men man kan undre sig over, at man ikke i et værk af denne størrelsesorden har valgt at lave en akkumuleret liste over vanskelige ord. Disse få ekstra sider kunne næppe have væltet budgettet, men ville have gjort udgivelsen endnu mere brugervenlig.