Poul Thestrup: Vogn og tog - prik og streg. P&Ts Historie 1850-1927. København 1992. 471 pp. ill., 300,00 kr.

Med tredje bind af 5-bindsværket om P&Ts historie er fremstilingen nået frem til en periode, hvor den tekniske udvikling i stadige skift trak etaterne ind på nye kommunikationsområder, hvor det tilbagevendende spørgsmål var balancen mellem privat foretagsomhed og statslig organisation.

Poul Thestrup har inddelt bogen i fire kronologiske afsnit, der overvejende begrundes i skift i kommunikationsteknologien, men som snarere hæftes op på de organisatoriske ændringer, hvor forholdet mellem de to væseners centraladministrative stilling indledningsvis klarlægges. Men betydningen af de to etaters relative selvstændighed eller skiftende ministerielle placering synes i og for sig ikke at have været særlig stor, og det er positionen i forhold til det parlamentariske spændingsfelt og de udefra kommende tekniske udfordringer, der udgør fremstillingens omdrejningspunkt, og hermed de talrige grænseproblemer overfor privatøkonomiske interesser samt skiftende opgavefordelinger mellem andre statsinstitutioner.

Indledningsvis konstateres, at begyndelsen af perioden ikke blot markerer en ny administrativ ordning, men også, at postvæsenet, selvom det hørte under finansministeriet, nu mere blev opfattet som offentlig servicevirksomhed, hvor overskud konverteredes til serviceforbedring. Men konverteringen kunne benbarttage tid, for Thestrup viser, hvorledes postvæsenet reelt havde et betydeligt driftsoverskud helt frem til slutningen af 1870erne, der først forsvandt med udvidelse af ydelserne, bl.a. en dækkende postudbringning i landdistrikterne,gennemført omkring århundredskiftet. Men herefter var det også nødvendigt med portoforhøjelse, i 1902, den første siden postreformen i 1851. Eller serviceforbedringerblev

bedringerblevovertaget af andre, som DSB på persontransporten, eller fremprovokeretaf
private, som på lokalforsendelsesområdet i 1880-erne.

Anderledes på telegrafområdet, hvor der altid var tale om endog betydelige underskud, når bortses fra den korte periode under 1. verdenskrig. Her, konstaterer Thestrup, var der øjensynligt altid en politisk vilje til stadige investeringer i en kommunikationsetat, som ikke på nogen måde kunne forrentes. Der var også politisk vilje til at hjælpe Tietgen og Store Nordiske til etablering af de omfattende kabelsystemer i -60erne og -70erne, og den velskrevne fremstilling giver på dette punkt supplerende viden om den danske koncessionspolitik, men godtgør også, at de efterfølgende store transitindtægter faktisk bragte telegrafvæsenets underskud betydeligt ned, inden den politisk krævede ekspansion i et urentabelt lokalt telegrafnet igen fik det til at vokse.

Samspillet mellem den tekniske udvikling og politiske vilkår illustreres i fremstillingen godt med kampen om statsmonopol på kommunikation via elektrisk strøm, hvor statstelegrafen i første omgang under forfatningskampens dødvande tabte til de private telefonselskaber og deres politiske lobby, og dernæst med koncessionsloven 1897 forhindredes i at gå på rov efter de mest profitable dele af nettet (interurbannettet), for endelig ved lovens revision i 1919 at måtte strække våben overfor den finansielle umulighed i at afkøbe selskaberne koncessionerne til et i mellemtiden af prisudviklingen mangedoblet erstatningsbeløb.

Disse mere eller mindre tilfældige omstændigheder medførte en uhensigtsmæssig funktionsfordeling og anlægsetablering, og det ironiske var altså, at da man ved periodens afslutning var nået til et friere syn på det nyttige i statslig underskudsgivende aktivitet, kom etaten under kritik for ikke at levere de tilstrækkelige ydelser.

Det stærke strukturelle skift i kommunikationsformerne kom derfor ikke til
udtryk i de to etaters indbyrdes vægt og betydning. Men det fremgår ikke om det
var grunden til, at de endelig blev slået sammen i 1927.

Fremstillingen afsluttes af en udmærket, men noget kortfattet kvantitativ oversigt over udviklingen i ydelser og produktionsværdi. Man kunne godt have ønsket sig en mere fyldig ekstrahering af de tilgængelige talserier fra det omfattende arkivmateriale, evt. som appendiks, og man kunne også have ønsket sig i hvertfald nogen beregning af de forskellige personalekategoriers omfang og måske mere udførlig illustration af disses arbejdsforhold ned gennem hierarkiet.

Bogen er overalt forsynet med et fint illustrationsmateriale samt fyldigt noteog
henvisningsapparat og fremtræder som en homogen og velskreven institutionshistorie.