James France: The Cistercians in Scandinavia. Cistercian Studies Series 131. Kalamazoo, Cistercian Publications, 1992. xxiii, 577 s., ill. $ 42.95.

Ved siden af Brian McGuires bog om The Cistercians in Denmark fra 1982 kan man nu sætte en tilsvarende om The Cistercians in Scandinavia, skrevet af en engelsk amatørhistoriker, der har arbejdet med emnet i adskillige årtier. I modsætning til McGuire, der slutter sin fremstilling omkring 1440, har James France sat sig for at skildre cistercienserordenens historie i Skandinavien i hele sin udstrækning, fra de første munke ankom hertil i 1140'erne, og til de sidste afgik ved døden i Sorø omkring 1580. Inden for den overordnede kronologiske ramme behandler han spørgsmål af mere tematisk art såsom cistercienserklostrenes beliggenhed og bygningsplan, rekrutteringen af munke og abbeder, klostrenes forhold til biskop, ordensledelse og pave osv.

Frances store force er hans evne til at se de generelle, fælleseuropæiske træk i de skandinaviske cistercienserklostres historie, og hans kendskab til både nordisk og international litteratur om cistercienserne er imponerende. Så snart han kommer uden for den egentlige ordenshistorie, mærker man dog en manglende fortrolighedmed kilder og litteratur. I tredje kapitel, om »det monastiske liv«, er der f.eks. et ganske interessant afsnit om studier, bogbesiddelse og litterær virksomhedi cistercienserklostrene, men forholdene behandles stort set uden reference til øvrig forskning på de pågældende felter. I det spændende afsnit om grangiesystemetog dets afvikling er der ingen påpegning af, at den gradvise overgang fra direkte drevet til bondedyrket agerbrug skal ses i forbindelse med senmiddelalderensalmindelige omlægning af godsstrukturen - skønt denne som bekendt har spillet en hovedrolle i hele den nyere danske forskning i middelalderens agrarhistorie. Og i sin i øvrigt temmelig overfladiske behandling af det klassiske spørgsmål om cistercienserne som agrartekniske innovatorer henviser France

alene til en gammel Arup-artikel som eksempel på det synspunkt, at afgrøderotationskulle være indført af cistercienserne; hele den nyere diskussion om middelalderens teknik og cisterciensernes betydning for dens udbredelse (Lynn White m.v.) kender han tilsyneladende ikke.

James France giver en omfangsrig og bredt fortællende skildring, men selv om hans bog i vid udstrækning inddrager det primære kildemateriale, er den i hovedsagen en oversigtsfremstilling, på godt og ondt afhængig af den foreliggende litteratur. Det ses især derved, at den er fyldig og dybtgående, hvor der allerede foreligger en omfattende forskning, men tynd, hvor der ikke gør det. Det er derfor også begrænset, hvor meget nyt den egentlig giver om cistercienserne i Danmark i forhold til McGuires bog. Størst skuffelse bereder bogen med hensyn til senmiddelalderen, her perioden fra reformkoncilierne til reformationen, hvor man fortsat savner en nærmere undersøgelse af den generelle opblomstring i det monastiske liv, som gør sig gældende også for cisterciensernes vedkommende, og som harmonerer dårligt med den »forfaldsopfattelse«, der normalt fremføres.