Festskrift til Hans Stiesdal på 70-årsdagen 6. maj 1992. Red. Jan Kock, Rikke Agnete Olsen og Jens Vellev. Hikuin 19. Højbjerg. Forlaget Hikuin. 1992. 228 s., ill. kr. 150. Med engelske summaries.

Dette bind af Hikuin er tilegnet Hans Stiesdal på hans 70-årsdag. Bogen er en
kærlighedserklæring fra ældre og yngre kolleger og elever, sammenfattet af Fritze
Lindahl i indledningsafsnittet (Denne bog handler om borge!), der med rette

fremhæver, at vore middelalderlige borge og voldsteder blot er et af Hans Stiesdals mange interesseområder. Mange yngre historikere og museumsfolk har fulgt Hans Stiesdals inspirerende forelæsninger også om den moderne tekniks oprindelse og udvikling; og det er velkendt, at Hans Stiesdal er en stor horolog.

Bogen bringer en række artikler om danske borge og voldsteder, hvoraf nogle er af mere generel natur. Således Nils Engberg, der mener at kunne besvare spørgsmålet, om der fandtes danske privatborge før 1250, med et ja, i hvert fald for Sjællands vedkommende. Ingolf Ericsson afviser begrebet styltetårne, der bygger på den engelske arkæolog B. Hope-Taylors udgravning af Motte Abinger i England, men peger samtidig på mangelen af moderne arkæologiske undersøgelser af borganlæg. Endelig skildrer Rikke Agnete Olsen livet på borgen - og omkring den.

En række artikler behandler enkelte monumenter, enten ved nye undersøgelser eller ved nye tolkninger af ældre udgravninger. Torkel Enksson og Thomas Bartholin har dendrokronologisk undersøgt egetræs bjælkerne i Kårnan i Helsingborg og kan på dette grundlag datere tårnets opførelse til Erik Menveds tid; dendrokronologien i bjælkerne antyder, at tårnets opførelse tog 7 år, afsluttet måske i kongens seneste regeringsår. Hans Krongaard Kristensen har undersøgt Sandgrawold, der rimeligvis er opført mod slutningen af 1200-årene og nedlagt igen af Valdemar Atterdag eller Dronning Margrethe. Johannes Hertz gennemgår Trøj borgs bygningshistorie fra 1347 til 1854, og viser at et par våde sokker, erhvervet under en spadseretur hen over Kogsbøl Voldsted kan bringe arkæologen svaret på et lille mysterium.

I 1977 udgravede Hans Stiesdal med et beskæftigelsesprojekt voldstedet Eriksvolde nær Maribo. Stedet blev tolket som et uafsluttet fæstningsværk fra 1340'erne. Karen Løkkegaard Poulsen har gennemgået udgravningen og mener nu at kunne fastslå, at det uafsluttede indtryk skyldes en ualmindelig tør udgravningsperiode, og at Eriksvolde blev færdigt, men med en meget kort funktionsperiode. Per Bugge Vegger har undersøgt det lille voldsted Gravene ved Alsted på Mors, som tidligere har været anset for et motte-anlæg. Efter udgravningen tegner voldstedet sig nu som en befæstet firkantet borgbanke med en svagt befæstet forborg. Connie Ja.ntz.en har undersøgt en lille oval borgbanke syd for det senere kendte Egholm slot i Himmerland. Det første Egholm dateres til 1334, måske opført af en holstensk ridder Siegfred Sehested. Også denne borg fik kun en kort funktionsperiode. Jens Vellev refererer en række arkæologiske og arkivalske undersøgelser af Viborgbispens borg Hald og dens forgænger; og sammen med Hans Gadegaard og Jesper Hjermind en dendrokronologisk undersøgelse af pæle rammet ned i Hald Sø, dateret til omkring 1423. Endnu en gang er det vist, at Dronning Margrethes forbud mod opførelse af befæstede adelsborge ikke overholdtes efter bogstavet.

Hikuin 19 vidner om, at dendrokronologisk datering er blevet en meget benyttet og tilsyneladende pålidelig og præcis dateringsmåde. Men undertiden er der grund til fornyet eftertanke. Nils Engberg og Jørgen Steen Jensen diskuterer med udgangspunkt i det allerede i 1930'erne af Vilhelm la Cour udgravede Næsholm på Fyn dendrokronologiens datering sammenholdt med numismatikkens ældre metode. I tilfældet Næsholm falder dateringerne lidt forskelligt ud, idet møntmaterialetpeger på et anlægstidspunkt omkring 1250, mens dendrokronologien siger påbegyndelsestid 1278/79. De to forfattere synes at kunne mødes i en opfattelse af, at de 5 Erik Plovpenningmønter, der rejser problemet, kan være gravet op på banken i 1270'erne fra omkringliggende gårdtomter. Men er det

sandsynligt, at 5 sådanne mønter på så tilfældig vis skulle havne på samme voldsted, når der i øvrigt fra Danmark vest for Øresund kun kendes i alt 61 fundmønter fra denne konges regeringstid? Yderligere forklaring synes nødvendig.

Uden direkte at nævne problemet demonstrerer også Lennart S. Madsen i sin gennemgang af 4 gamle Hans Neumann-udgravninger i sønderjyske voldsteder (Grimsborg, Jels, Refsø og Dresvold) at møntmaterialet undertiden giver andre resultater end de øvrige fund. Således gøres der i tilfældet Refsø ikke rede for det problem, at der i forbindelse med anlæg, der henføres til senmiddelalder/tidlig renæssance er fundet to mønter fra omkring 1330 og omkring 1380.

To af bogens artikler peger på, at forsvar ikke kun var knyttet til borganlæg, hvad enten de var kongelige eller private. Også byerne har spillet en rolle. Vivi Jensen behandler på baggrund af Kolding Bys Bog byens bevæbning og betalinger til bådsmænd i perioden o. 1490-1635. Per Kristian Madsen rekonstruerer på grundlag aftegninger og malerier fra 1800-årene og arkivalier Nørreport i Ribe.

Sidst (eller rettere først) og ikke mindst indeholder bogen en oversigt over
Hans Stiesdals forfatterskab, samlet af Marianne Poulsen.

Der er med Hikuin 19 sat Hans Stiesdal en solid mindestøtte. Måtte den inspiration, som i årene er udgået fra Hans Stiesdal, holde sig levende, så det store værk om Danske Voldsteder fra oldtid og middelalder kan genoptages og færdiggøres på linie med Danmarks Kirker.