Alf Johansson: Arbetarrörelsen och taylorismen: Olofström 1895-1925. En studie av verkstadsindustrin och arbetets organisering. Arkiv förlag, Lund 1990. 341 s., ill.

Bogen er det sjette bind i serien »Det svenska arbetets historia« og omhandler, i lighed med de foregående, én enkelt virksomhed. Olofstroms Stålpresnings AB i Blekinge var datterselskab og vigtig underleverandør til AB Separator i Stockholm. Det gør i sig selv bogen spændende for den industrihistorisk interesserede danske læser. AB Separator var nemlig Skandinaviens, ja formentlig verdens førende centrifugefabrik, en position, der blev erobret i hård konkurrence med danske centrifugefabrikker, først og fremmest Burmeister & Wain. Analysen af Olofstrom-fabrikken giver på mange måder et godt indblik i hele koncernens forhold.

Der er imidlertid meget mere at komme efter. Forfatterens målsætning er at forstå magtens konstituering på en svensk metalindustriel virksomhed (»verkstad«)i begyndelsen af århundredet, med særligt henblik på betydningen af arbejdernes organisering og etableringen af kollektive overenskomster (s. 27). Som titlen angiver, er taylorismen et nøglebegreb. Det betegner den ideologi om teknisk rationalisering forbundet med social disciplinering af arbejdskraften, som fik sin første virkeligt udfoldede og sammenhængende artikulering i den amenkanskeproduktionsingeniør

kanskeproduktionsingeniørF. W. Taylor's skrifter lige efter århundredskiftet, og
som siden har spillet en kontroversiel, men übestrideligt vigtig rolle i debatten om
industriens arbejdsforhold.

Bogen består af en detaljeret analyse af modsætninger og konflikter på virksomheden, med »den store kraftprøve« (kapitel 7) 1915-16 som omdrejningspunkt. I løbet af disse to år var der både en stor lock-out og en stor strejke, begge med anledning i problemer om, hvordan akkorderne skulle fastsættes, og hvor stor timelønnen skulle være, når der ikke var mulighed for akkord, eller man ikke kunne blive enige om satsen. I bogens øvrige dele beskrives konfliktens baggrund: fabrikkens og moderkoncernens økonomiske og teknologiske forhold, arbejdsforhold og lønsystemer på fabrikken, ledelsessynspunkter i virksomheden og i arbejdsgiverforeningen, arbejdernes organisering, generelle struktur- og konjunkturbetingede forhold i svensk metalindustri, arbejdsmarkedets almindelige aftalegrundlag m.m. Mod slutningen af bogen opridses udviklingen i det tiår, der fulgte den store konflikt.

Gennem de mange vellykkede delanalyser kan man danne sig et indtryk af, hvordan de sociale forhold i svensk industri på nogle punkter lignede og på andre adskilte sig fra de tilsvarende danske. Som et eksempel på det sidste kan man nævne, at der i Sverige ikke var noget klart eller formaliseret skel mellem faglærte og ufaglærte, men en glidende og ret barrierefri overgang mellem forskellige kvalifikationsniveauer.

Konklusionerne er ikke skarpe og entydige. Magten på arbejdspladsen bestemmes som en relation i stadig, ofte stærkt konjunkturbetinget forandring. Den konkrete konflikt endte i kompromis. Der spores dog en klar tendens til, at ledelsen ved hjælp af ingeniørmæssige metoder efterhånden fik langt større magt over arbejdsprocessens indhold. Det skete ikke kun på arbejdernes, men også på de lavest placerede arbejdslederes bekostning. Arbejdernes organisering forhindrede på den anden side, at den øgede tekniske ledelseskontrol kunne udnyttes til suverænt at regulere forholdet mellem arbejdstempo og indtjening.

I diskussionen om taylorismens betydning synes forfatteren at placere sig i en position, der ganske vist er moderat og relativiserende, men alligevel fastholder meget væsentlige sider af den såkaldte deskilling-tese. Dette er diskutabelt, men fuldt legitimt. Den empiriske side er i orden, og forfatteren skal ikke høre ét ondt ord for, at han i bogen har undladt at gøre rede for taylorismens opsvulmede historiografi (han henviser herom til en artikel, han har publiceret i anden sammenhæng). Derimod kunne indholdet som sådan godt være noget stærkere teoretisk underbygget. Forfatteren undgår oversimplificeringer og determinisme, men prisen er, at sammenhængenes struktur ikke er særlig klar. Der savnes en model eller anden teoretisk overbygning at hænge det meget materiale op på. Hvor forfatteren fremhæver et bestemt årsagsforhold som mere afgørende end andre med henblik på at foretage en overgribende historisk tolkning, virker det egentlig ikke særlig overbevisende. Jeg tænker her på sammenhængen mellem den organiserede arbejderbevægelse og taylorismen, der jo allerede i bogens titel antydes at være afgørende.

Det er en vigtig del af analysen, at »Separator"-ledelsen tilhørte et mindretal af
hardliners inden for den ret pragmatisk indstillede arbejdsgiverforening, men det
spiller en for ringe rolle i konklusionerne.

Et af de teorielementer, der faktisk forekommer, den norske sociolog Sverre
Lysgaards begreb om »arbejderkollektivet«, bliver benyttet på en noget amputeretmåde,

teretmåde,nærmest synonymt med »gruppesammenhold«, selv om det faktisk er langt mere omfattende og nuanceret. Det kunne have beriget bogen, hvis bl.a. denne teori var blevet præsenteret for læseren i sin helhed og drøftet mere indgående i forhold til de historiske problemstillinger.

Den både uundgåelige og nødvendige debat om metoder og konklusioner skal
på ingen måde anfægte, at bogen er en stofmættet og kompetent afhandling om et
vigtigt emne i industriens og det industrielle arbejdsmarkeds historie.