Jydske Lov 750 år. Red. af Ole Fenger og Chr. R. Jansen. Viborg, Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland, 1991. 312 sider, ill. 375 kr.

Jubilæumsværket om Jyske Lov er af høj standard. Det indeholder lutter vægtige bidrag af 17 estimerede forskere, selve lovteksten på nutidsdansk, omhyggeligt redigerede billedtekster og henvisninger. En beskeden note omtaler en lokal komité, der sammen med Landsarkivet i Viborg har forestået udgivelsen. Den har gjort sit arbejde godt.

Bidragene falder naturligt i små grupper. Først kommer den europæiske og
danske baggrund, som Stig Jørgensen, Michael H. Gelting, Ole Fenger, Helge

Paludan og Erik Ulsig har taget sig af. Dernæst følger analyser af Jyske Lov, set fra sociale, sprog-, landbo- og militærhistoriske synsvinkler, skrevet af Ole Degn, Inger Diibeck, Allan Karker, Poul Meyer, Grith Lerche, Erik Oksbjerg og Hans Chr. Bjerg. Tre lokale indslag om bisp Gunner, den formodede hovedkraft i lovarbejdet, hans nedbrudte katedral og middelalderbyen Viborg står Chr. R. Jansen, Jens Vellev og Hans Krongaard Kristensen for, mens Ditlev Tamm og Poul Erik Olsen slutter rækken ved at minde om Jyske Lovs utrolige sejlivethed, dens rolle i 17-1800-tallets juridiske og historiske diskussion og de enkelte bestemmelser, der har overlevet helt op til vor tid. Endelig må billedredaktøren, Erik Levin Nielsen, ikke glemmes, endsige Majestæten, der har leveret et malmfuldt forord.

Mange gode kræfter har altså bidraget til værket. Det kan synes urimeligt at pege på mangler eller huller i fremstillingen, men tanken ledes uvilkårligt hen på det, der ikke er kommet med. Mest iøjnefaldende virker springet fra den gode bisp Gunner til Danske Lov 1683, der næsten ligner et afbud. Vel er domspraksis og retsliv i senmiddelalderen og 15-1600-tallet en ordentlig mundfuld, men man savner i det mindste et afsnit, der begrunder forbindelsen mellem Jyske Lov og landstinget i Viborg. Loven blev som bekendt givet i Vordingborg, og intet i teksten antyder, at den skulle være specielt beregnet på det jyske retsområde, hvilket bisp Gunners levned heller ikke påstår. Tværtimod er omtalen så vag, at den snarest taler imod at tilkende Viborgbispen en særlig andel i tilblivelsen. Lidt provokerende kunne man spørge, om ikke et prospekt af Gåsetårnet strengt taget havde været mere relevant end de i øvrigt fortræffelige bidrag fra Viborg?