Frode Fyllingsnes: Undergongen til dei norrøne bygdene på Grønland i seinmellomalderen. Eit forskingshistorisk oversyn. Middelalderforum/forum mediaevale. Skrifter 2. Oslo 1990. 296 s., ill., kort. With an English summary.

Denne bog behandler på et let tilgængeligt nynorsk forskningshistorien omkring de grønlandske nordbobygders undergang og må herunder tillige tage stilling til vor stigende viden om nordbobygderne. Efter et indledende kapitel om kilderne går bogen over til at behandle de forskellige teorier i deres samfundsmæssige kontekst. Der lægges for med konfrontationsteorien, den tanke, at nordboerne blev udryddet af de nordfra kommende eskimoer. Her lægges vægt på europæiske hvalfangeres og kolonisters syn på eskimoerne som »vilde«, snedige og upålidelige.Fyllingsnes gør en del ud af kolonisatorernes nedladende syn på eskimoerne; han har tydeligvis ikke oplevet grønlænderen Niels Rosing med stille værdighed fortælle, at da nordboerne forsvandt, »var der nogen, der hjalp dem på vej«! Da Fritjof Nansen på ekspeditioner mødte en venlig, generøs grønlandsk befolkning, udkastede han assimilationsteorien, den tanke, at de norrøne grønlændingeog nordfra kommende eskimoer havde forenet sig i den nuværende eskimoiske befolkning. Endelig har skandinaviske udvandrere til USA været optaget af teorien om, at nordboerne skulle være emigreret til Amerika. En sidste tese om en exogen katastrofe udgøres af teorien om, at de vesteuropæiske pirater, der vitterligt plagede Island i det femtende århundrede, skulle have gjort det af

med nordboerne på Grønland. Den politiske kamp mellem Danmark og Norge 1921-33 om herredømmet over Østgrønland førte også til isolationsteorien, tanken om, at et handelsmonopol skulle have bidraget til de grønlandske nordboeres undergang ved først at holde fremmede handelsmænd borte, hvorefterden kongelige monopolhandel skulle have forsømt at sende skibe til Grønland. Her gik tredivernes norske forskere ind for, at den danske unionskonge var skyld i Grønlands isolation, mens danske forskere mente, at allerede de norske konger havde gjort sig skyldige i forsømmelsen. Det tidlige tyvende århundredes interesse for »racehygiejne« medførte, at tanker om, at nordboerne på Grønland blev »degenererede«, vandt fodfæste, da Poul Nørlund fandt nogle sørgeligt udseende knogler på kirkegården ved Herjolfsnæs. Uden at skelne mellem genetiske sygdomme og skader som følge af sult, fejlernæring og rheumatisme gjorde anatomen, professor G.G. Hansen sig til talsmand for, at den norrøne befolkning i sine sidste år havde lidt af »degeneration«. Tanken om, at nordbobebyggelserne kan være gået under som følge af en økologisk krise i forbindelse med klimaforandring, har vundet styrke under påvirkning af den moderne økologiske bevidsthed. Den har givet stødet til en intensiv naturvidenskabeligforskning i klimavariationer ud fra boreprøver af indlandsisen og Cl4-daterede pollendiagrammer. Som dette materiale fremlægges af forfatteren, giver det en uddybet forståelse af nordboernes indvirkning på Grønlands natur, især plantelivet. Forfatterens konklusion er, at man idag mindre end tidligere beskæftiger sig med monokausale forklaringer. Nok så tydeligt er det, at den igangværende forskning vel karakteriserer nordboernes økonomiske liv, men ikke peger entydigt på nogen endogen årsag til deres kulturs undergang. Bogen kommer godt rundt om sit emne. Den er skrevet på en gang sobert, engageret og lejlighedsvis humoristisk; den kan anbefales, både som indføring i nordboforskningenog som historiografisk redegørelse.