Inger Dubeck: Aktieselskabernes retshistorie. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1991, 251 s., kr. 175.

Formålet med denne bog er at belyse fremvæksten af aktieselskabet, dets anvendelse og betydning for det industrialiserede erhvervsliv frem til 1930. Endvidere anfører forfatteren at ville undersøge magtspillet mellem de forskellige interessegrupper involveret i udformningen af erhvervsretlige love, især aktieselskabsloven.

Efter en kort indledende gennemgang af aktieselskabernes tidlige historie og retsstilling i udvalgte lande, behandler forfatteren spørgsmålet om etablering af aktieselskaber og udviklingen i retspraksis fra merkantilismen til liberalismen. Det konstateres, at det i højere grad var forvaltningspraksis end lovgivning, der var bestemmende for udviklingen i selskabsretlige organisationsformer. I Danmark blev stiftelsen af selskaber tidligt fri, men der krævedes koncession til selve driften af selskabet. Med liberalismens gennembrud i 1800-tallet afløstes kravet om tilladelse til drift af selskabet af en efterfølgende registrering (firmaloven af 1862 og 1887 og A/S loven af 1917), hvis formål var at skabe øget retssikkerhed for aktionærer og kreditorer.

Herefter analyseres det centrale spørgsmål om udviklingen af aktieselskabet som selvstændig juridisk person samt overgangen fra solidarisk eller pro rata hæftelse til begrænset hæftelse, hvor aktionæren kun hæfter med den indskudte kapital. I 1827 fastslog en højesteretsdom aktieselskabet anonymitet som juridisk person og den begrænsede hæftelse var dermed en realitet. Fra omkring 1830 kunne aktieselskaber stiftes frit, deres aktier kunne omsættes som ihændehaveraktier og aktionærerne hæftede kun med den indskudte kapital. De nye muligheder blev imidlertid først rigtig udnyttet i anden halvdel af 1800-tallet, bl.a. i rækken af Tietgen-selskaber.

En af årsagerne hertil var ikke mindst, at der med den begrænsede hæftelse fulgte svindel. I løbet af 1840rne stiftedes en række industrielle aktieselskaber, hvis primære formål syntes at være berigelse af stifteren på bekostning af aktionærerne. Dét skabte mistillid til aktieselskabet som organisationsform og medførte, at der fra forskellig side blev rejst ønske om regulering af aktieselskaber. Initiativtagere var ofte erhvervslivets organisationer, især Grosserersocietetets Komité, og kravene om regulering førte til de ovenfor nævnte love af 1862, 1887 og 1917.

I bogens resterende kapitler behandles udviklingen i den øvrige regulering af aktieselskaber. Virksomhedernes samfundsansvar, såvel i forhold til det omgivende samfund som internt i forhold til arbejdskraften, påvises at være vandret fra det etiske til det retlige regi. Endelig behandles konkurrence- og monopollovgivningen i bogen, ligesom konkurslovgivningens forudsætninger beskrives.

»Aktieselskabernes retshistorie« har som titlen antyder absolut størst interesse for retshistorikeren, idet lovgivningen analyseres ud fra et juridisk synspunkt. Den økonomiske historiker kunne ønske en mere tilbundsgående undersøgelse af reguleringens rationale og konsekvenser ud fra et økonomisk synspunkt. Det gælder ikke mindst for aktieselskabslovens vedkommende, hvor vi fortsat afventer en analyse af de forskellige interessegruppers indflydelse. Det forhold, at det næsten hver gang var erhvervslivets organisationer, der rejste krav om lovinitiativer, antyder, at der ikke kun var den almene interesse, der havde fordel af økonomisk regulering.

Spørgsmålet om reguleringens konsekvenser bør ligeledes underkastes en
analyse i lyset af økonomisk teori. Hvad betød den sene indførelse af lovgivning
for den økonomiske udvikling i Danmark?