Gro Steinsland: Det hellige bryllup og norrøn kongeideologi. En analyse av hierogami-myten i Skirnismál, Ynglingatal, Háleygjatal og Hyndluljób. Solum Forlag, Oslo 1991. 366 sider, ill. With an English summary.

Da viktorianske religionshistorikere opdagede, at der i ellers høj_testimerede religioner som den græske fandt kultisk samleje sted, opfandt de termen »hieros gamos«, det hellige bryllup, for dog at kunne omtale det. Nu til dags er det kultiske samleje vel ikke ligefrem unævneligt; til gengæld bruger religionsforskere termen »hieros gamos« om ethvert erotisk forhold mellem mytiske figurer, uden at hævde, at de hver gang har haft nedslag i egentlig kult, men dog så enhver har lov til at håbe det bedste. I Snorres Heimskringla står der, at Freys kone hed Gerd Gymersdatter, og at deres søn var sveernes ældste kendte konge, Fjolnir. I Eddadigtet Skirnismål fortælles, hvorledes Frey sætter sig i Hlidskjalv, far øje på jættepigen Gerd og fyldes af begær efter hende; han sender sin tjener Skirnir ud for at forføre Gerd pr stedfortræder; Skirnir lover Gerd rige gaver, elleve guldæbler og guldringen Drøbner, men hun afslår; dernæst truer han med at slå hende med staven Gambantein, så at hun vil blive ramt af ødelæggende seksuel galskab, og under indtryk af denne trussel indvilliger Gerd i at tilstå Frey et stævnemøde i lunden Barre. Deter bogens tese, at Skirnismål handler om hedensk herskerideologi, og at stævnemødet i skoven er et »helligt bryllup«. Dette gentages besværgende side op og side ned uden nogensinde at blive bevist. Bogens gennemgående metode er de frie associationer: Del er lig helhed, og lighed er identitet: når Hlidskjalv ligner et kongeligt højsæde, er det identisk med kongens højsæde og brudeseng! Selv ulighed kan være identitet, blot den er

symmetrisk: Når Gerd afslår de elleve guldæbler og mødet i lunden og derfor trues med, at hendes liv skal blive til tidsler, finder Gro Steinsland identitet med Bibelens syndefaldsmyte, hvor Adam og Eva lader sig friste til at spise af æblet, hvorefter de forjages fra haven, mens jorden bliver til torne og tidsler for dem! Værket er domineret af en særlig form for logisk fejlslutning, den samme, hvormed Erasmus Montanus »beviste«, at Per Degn er en hane: Jorden, landet, JorQ, er en jættekvinde; Gerd og Skade er jættekvinder; ergo er Gerd og Skade lig Jorden! De elleve guldæbler er æbler; herskerens rigsæble er et æble; ergo er guldæblerne lig med herskerinsigniet rigsæble! Drøbner er en guldring; den nordiske konges herskersymbol er en guldring; ergo er Drøbner et herskersymbol! Gambantein er dannet af et ungt træskud; kongesceptret er formet som et ungt træskud; ergo er Gambantein lig med et kongescepter! Til fuldbyrdelsen af et socialt legitimeret bryllup hører et samleje; Gerd indvilliger i et samleje med Frey; ergo indvilliger hun i et bryllup! Summa summarum: Guden Freys og jættekvinden Gerds samleje i lunden Barre er et »helligt bryllup«, der konstituererherskermagten, idet han personiflcerer herskeren, hun jorden, landet, og deres afkom er den »protologiske« konge Fjolnir! Gennem folkeskolens undervisningi mængdelære kan niårige børn bringes til at indse, at denne form for slutning er forkert, blot ved at tegne den som to cirkler inden i en tredie. Men når voksne mennesker ser den gentaget over 324 sider, tilkender de den doktorgraden. Gro Steinlands magisk glidende, skridende væv af associationer er af det stof, som drømme gøres af. Bogen rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem fantasteri og videnskab i religionsforskningen.