Stig Förster: Die mächtigen Diener der East India Company. Ursachen und Hintergninde der britischen Expansionspolitik in Siidasien 1793-1819. Beiträge zur Kolonial- und Überseegeschichte 54. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 1992. 416 s. DM 110.-.

Bogen er et habilitationsskrift fra universitetet i Diisseldorf 1989, og dets tese fremgår af dets titel. Nemlig at det er i den lille, men magtfulde gruppe af administratorer og officerer i det engelske Ostindiske Kompagnis tjeneste i Indien, forklaringen på den britiske ekspansion på det indiske subkontinent i den formative fase fra 1793 til 1819 skal søges.

Forklaringen på ekspansionsforløbet er i tidens løb blevet søgt mange steder. I kompagniets direktion; hos dets aktionærer; i den talstærke East India interessegruppei Parlamentet. Blandt de ansatte i Indien: generalguvernøren i Calcutta;guvernørerne i Madras og Bombay; de økonomiske, administrative og politiske embedsmænd; og officererne i kompagniets egen hær. Inden for de skiftende engelske regeringer. Og sidst, men ikke mindst, inden for økonomiske

interessegrupper: engelske købmænd i Indien; engelske redere, der havde monopolpå sejladsen; og finans- og tekstilinteresser i London og Manchester. For blot at anføre de vigtigste af de grupperinger, der havde vitale interesser i, hvad der skete i Indien.

Litteraturen om den britiske ekspansion i Indien er meget omfattende. Men den er påfaldende tom for eksplicitte og konsistente forsøg på at forklare, hvorfor ekspansionen fandt sted — og hvorfor især under de to generalguvernører Lord Wellesley (1798-1805) og Lord Hastings (1812-23). Mange forklaringer har som nævnt været udkastet eller antydet. Stig Forsters tese er, at drivkraften er »the men on the spot«. Og det er her, han har valgt at sætte ind med en konsekvent og dybtgående analyse af beslutningsprocessen bag de to faser, hvor kompagniet dels annekterede store dele af det sydlige og centrale Indien, dels tiltog sig effektiv politisk og militær kontrol over de indiske fyrster.

Kildematerialet stammer både fra England - kompagniet, regeringen og de righoldige privatarkiver - og fra de mere sjældent udnyttede administrative papirer fra Britisk Indien, der nu opbevares i National Archives of India i New Delhi. Metoden er mere verificerende end falsificerende, forstået på den måde, at forfatteren har koncentreret indsatsen om at underbygge sin tese om, at det var de unge politiserende embedsmænd og officerer i Indien, der pressede to ikke ekspansionsuvillige generalguvernører til at sanktionere en aggressiv territorial politik, i strid med kompagniets interesser og også i betydelig udstrækning imod den engelske regerings udtrykkelige ordrer. Det skal dog erkendes, at de alternative forklaringsforslag loyalt inddrages og drøftes afhandlingen igennem. Argumenterne og de konkrete belæg for tesen er imidlertid så mange og så gode, at den må betragtes som sandsynliggjort. Det kan undre, at forfatteren ikke- blot på grundlag af litteraturen og det trykte kildemateriale - har medtaget den første ekspansionsfase. Robert Clive og Warren Hastings befandt sig jo i det samme ekspansionsdilemma som deres to magtfulde efterfølgere — som ydermere byggede på de fundamenter, de havde lagt. Antydningen af, at der i den britiske offentlighed under og efter Napoleonskrigene udviklede sig en 'imperialistisk' mentalitet — i kontrast til den uvilje mod ekspansion, der i slutningen af 1700-tallet så stærkt kom til orde, blandt andet i Edmund Burkes angreb på Warren Hastings - vil uden tvivl påkalde sig interesse.

Det er forståeligt, at tysk forskning - her udgiverne af den respektindgydende række Beitråge zur Kolonial- und Überseegeschichte, hvor dette værk bærer nummer 54 - ønsker sine resultater ud på tysk. Men i betragtning af hvor yderst få inden for det angelsaksiske og indiske historikermiljø, der læser tysk, må man have lov at håbe, at denne centrale — meget pædagogiske og velskrevne — afhandling snarest vil blive oversat til engelsk.