Michel Mollat: Jacques Coeur ou l'esprit d'entreprise au XVe siecle. Paris, Aubier, 1988. 502 pp., ill., 6 kort, Ffr. 190.

I sit otium har professor Mollat fået tid til at bearbejde den store dokumentation, som han har samlet i franske og udenlandske arkiver gennem de sidste tredive år om finansmanden Jacques Coeur. Resultatet foreligger nu med denne bog. Selv om kildematerialet kun glimtvis tillader os at se mennesket Jacques Coeur, er det rigt nok til at vise os hans forskellige økonomiske foretagender og lade os forstå hensigten med investeringerne.

Bogens første hovedafsnit »Les composantes d'une fortune« beskriver Jacques Coeurs forretninger. Det viser, hvorledes han med udgangspunkt i sit hverv som kgl. »argentier« (nærmest = kassemester) engagerede sig i forskellige typer forretning: handel med uld, læder og salt, fremstilling af textiler (bl.a. et forsøg på at gøre klæde fra Berry konkurrencedygtigt ved import af engelsk og skotsk uld)

og våben, søfart og søhandel, endelig erhvervelse af landejendom. Dette sidste fænomen var karakteristisk for den velstillede købmand; landejendom betød ikke blot, at familien blev selvforsynende med visse varer, men først og fremmest en økonomisk sikkerhed. I sammenligning med andre forretningsfolk som fx. Franco di Marco Datini (d. 1410) fra Prato forekommer Jacques Coeurs investeringer i jord enorme, og prof. Mollat antyder da også, at den borgerlige Jacques Coeur kan have ønsket at tilbringe sin alderdom som godsejer. Om han stilede mod at blive adlet, er usikkert, men ikke usandsynligt; i alt fald lykkedes det for hans efterkommere.

Bogens anden hoveddel diskuterer de midler, som Jacques Coeur anvendte i sine forretninger: fremskaffelse af likvide midler, støtte og beskyttelse (især fra den franske konge og paven), prestigebetonede arrangementer (fester, bygninger, mæcenat), som skulle vise hans økonomiske soliditet og derigennem fremme hans kreditværdighed. Som konklusion forsøger prof. Mollat at skitsere Jacques Coeurs personlighed, idet han dog erkender, at på grund af kildernes natur må meget forblive gådefuldt.

Netop derfor er det dristigt af professor Mollat at ville skrive en biografi af en ikke-italiensk foretager fra det 15. århundrede; men den foreliggende afhandling viser, at selv med den ringere dokumentation uden for Italien kan det lade sig gøre. Bogen vil i lang tid være et standardværk i det 15. århundredes økonomiske historie, og man kan kun ønske professor Mollat til lykke med at have bragt tredive års studier til en fornem afslutning.