Helge Kragh (ed): I røg og damp. Dampmaskinens indførelse i Danmark 1760-1840. Teknisk Forlag 1992, Ills.

Langt op i 1800-tallet kunne ingeniører tegne. Tekniske konstruktionstegninger var pædagogiske kunstværker i mange farver, idet netop farverne gjorde tegningerneforståelige. Til bogen »I røg og damp« om dampmaskinens indførelse i Danmark 1760-1840 er det lykkedes at grave mange af denne type tegninger op,

men bortset fra den, der er gengivet i lille format på skrå på forsiden, har man valgt at gengive dem i sort-hvid halvtone, så alt bliver gråt i gråt og enhver mulighed for at se noget på tegningerne forsvinder. Bogen er udsendt af Teknisk Forlag og trykt på dettes trykkeri, men med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd, hvor man forhåbentlig græmmes. Illustrationernes eneste værdi er, at det nu er dokumenteret, at de findes, så man kan gå til originalerne og/eller på et senere tidspunkt få dem publiceret i anvendelig form, d.v.s. i farver. Man må også undre sig over, at netop Teknisk Forlag ikke er i stand til at anbringe to halvdele af en tegning overfor hinanden, så linierne fortsætter, men i stedet har forskudt den ene tegning, så det passer med den anden tegnings ydre form (s. 44-45). Og endelig: Det er en uskik at trykke illustrationer helt til bogens kant, så man ikke har nogen mulighed for at gætte hvor meget af tegningen/billedet, der mangler.

Bogens tre væsentlige artikler er Flemming Steen Nielsens »Ildmaskinen på Gammelholm«, Frank Allan Rasmussens »Fra Birmingham til København. Overførslen af Boulton & Watt teknologi ca. 1800-1810« og Dan Ch. Christensen: »Danske dampmaskiner. Produktion og anvendelse«. I alle tre artikler er der væsentligt nyt at hente om dampmaskiner i Danmark i perioden før dampmaskinens økonomiske gennembrud, ikke mindst fordi forfatterne foruden dansk arkivmateriale også har benyttet engelsk og tysk.

De to indledende artikler: Helge Kraghs »Dampteknologi og varmeteori: Oversigt over dampmaskinens tidlige historie« og Keld Nielsens: »Teknologi og oplysningsutopi, Jens Kraft og Newcomens dampmaskine« kunne man derimod nok have levet foruden. Læsningen af dem er ikke nogen nødvendig forudsætning for at gå i gang med de tre hovedartikler - også selv om man ikke ved noget om dampmaskiner i forvejen - og ved at undlade at læse dem slipper man i det mindste for irritationen over illustrationernes utal af små bogstaver og tal, som hverken forklares i billedtekster eller brødtekst.

Det, man kunne betegne som bogens hovedtese, fremsættes af Helge Kragh i indledningen: at der er en lang tradition i dansk historie for fokusering på industriel og økonomisk historie og en tilsvarende mangel på interesse for de teknologiske innovationer, der i mange tilfælde har været den umiddelbare årsag til det økonomiske fremskridt, samt at det er opfattelsen hos bogens forfattere, at teknologihistorien er en selvstændig og vigtig del af historien, der ikke bør fremstå som blot et appendix til den økonomiske og politiske historie. Umiddelbart er man naturligvis tilbøjelig til at tilslutte sig tesen. Efter at have læst artiklerne om den konkrete teknologioverførselsproces, står man imidlertid tilbage med den opfattelse, at teknologioverførsel til mindre fremskredne lande - in casu Danmark — er en kompliceret proces, hvor den almindelige samfundsudvikling, herunder den politiske og økonomiske, også er væsentlige faktorer.

Mens de to indledende artikler ikke er overvældende pædagogiske, er der intet at klage på i så henseende i de tre hovedartikler. Dog kunne man godt have forklaret citatet på side 64 om hovedtanken bag den til Holmen i anden omgang anskaffede dampmaskine, der havde til formål at »befrie Folkene fra unødvendigt arbejde og spare ildebrand«. Übefæstede sjæle - herunder forhåbentlig ikke artiklens forfatter - kunne her få den opfattelse, at det væsentlige var at hindre ildebrand, og ikke som det må forstås ud fra sammenhængen: at spare (ilde) brændsel - altså få bedre brændselsøkonomi.