The Dublin Guild Merchant Roll, c. 1190-1265. Edited by Philomena Connolly and Geoffrey Martin. First supplement to The Calendar of Ancient Records of Dublin. Dublin, Dublin Corporation, 1992. xxiv+ 160pp., ill.

Dublin modtog sine første privilegier i 1171/72, og en snes år senere fik de en betydelig udvidelse, som lagde grunden til byens selvstændige kommunale forvaltning (15. maj 1192). For at fejre 800-års jubilæet har bystyret besluttet at udgive købmandsgildets ældste medlemsfortegnelse, som måske er blevet til netop som følge af, at gilder blev udtrykkelig tilladt i kraft af privilegierne af 15. maj 1192 (p.xix).

Medlemsfortegnelsen, der er mønstergyldigt udgivet, anfører for hver person navn og et pengebeløb, formentlig indtrædelsesgebyr, og eventuelt personens erhverv. Fortegnelsen udgør en rulle, der i dag består af 42 stykker pergament beskrevet med skiftende hænder; navnene er altså indført løbende.

Dokumentets text suppleres af en historisk kommentar ved prof. Geoffrey Martin, en redegørelse for udgiverprincipperne ved Dr. Philomena Connolly og en fysisk beskrivelse af dokumentet ved John Gillis. En særlig hjælp for benytteren udgør listerne over byens provosts 1221-64 og over borgerskabstågernei

tågerneiDublin før 1249 (i dag en ukomplet rulle bestående af tre pergamenter).
Det viser sig således, at nogle udaterede borgerskaber kan tidsfæstes ved hjælp af
medlemsfortegnelsen fra gildet.

Medlemsfortegnelserne i fællesskab kan for en vis periode vise hvornår bestemte personer har etableret sig i Dublin; men ellers ligger deres interesse på to områder: hvilke erhverv havde de nye borgere/gildemedlemmer, og hvorfra kom de? Begge spørgsmål kan med forsigtighed besvares, i hvert fald for nogles vedkommende. At erhvervsbetegnelser kan blive personnavne (Smith, Cooper etc., er velkendt, mindre, at også geografiske navne kan opføre sig på samme måde (p.59: Willelmus de Pampilun' filius Ricardi de Pampilun' under 1227-28 og p.95 under 1255-56 Thomas de Pampelun, måske en søn af Willelmus de Pampelun); i dette exempel betyder navnet kun, at en forfader stammer fra Pamplona. Endvidere er dobbelt geografiske navne som Walterus de Exonia de Paris (p.83) uklare, da Walter vel ikke er fra både Exeter og Paris, og mon ikke Ricardus Turcus snarere er et øgenavn til en mand, der har været i Orienten, end betegnelse for en ægte Tyrk?

Medlemsfortegnelserne giver et billede af en ret kosmopolitisk by; ganske vist var det skandinaviske element på retur, til gengæld kom der mange tilflyttere fra det vestlige England og Skotland samt fra Kontinentet, især Frankrig og Nederlandene. Netop derfor vil det måske være muligt at finde oplysninger om de i fortegnelsen nævnte personer i udenlandske arkiver. Med udgaven af fortegnelserne har historikere og navneforskere fået et fortrinligt arbejdsredskab, der for den kontinentale forsker gør Irlands middelalder mere nærværende.