Birgitta, hendes værk og hendes klostre i Norden red. af Tore Nyberg. Odense Universitetsforlag 1991. viii, 526 pp., ill., 6 kort. Pris 268 kr.

I en rigtig erkendelse af, at der også findes en værdifuld forskning om Birgitta af Vadstena uden for Sverige og Finland har Birgittaspecialisten Tore Nyberg søgt at bringe nordiske (og enkelte andre) Birgittaforskere sammen ved et i marts 1990 afholdt symposium i Mariager. Resultatet er det foreliggende bind afhandlinger, der blev udsendt i anledning af 600-året for helgenindens kanonisation 7. oktober 1391.

Bidragene koncentrerer sig bevidst om tre hovedemner: 1) Birgitta, Maria, kvinder og mænd 2) De nordiske birgittinerklostres placering i det sociale og kulturelle miljø samt i fromhedslivet 3) Textkritiske og litteraturhistoriske undersøgelser af Åbenbaringerne. Tilsammen giver de 26 afhandlinger et rigt facetteret billede af Birgitta og hendes nordiske klostre; men pladsen tillader desværre ikke at omtale dem alle. Kari Børresen giver en skarpsindig og lærd analyse af Birgittas teologi; derimod er det uheldigt, at Helga Koch i sin artikel om Birgittas lignelses-, symbol- og billedsprog kun henviser til Bibelen og de birgittinske texter. Læseren har således svært ved at efterprøve forfatterens udsagn om påvirkning fra ikke-bibelske skrifter. Spændende er også Roger Anderssons gennemgang af prædikenernes motiver, og når han spørger (p.501), om den skik at gå omkring kirkegården skal sidestilles med den at gå rundt om kirken, og hvortil der kunne være aflad knyttet, er svaret bekræftende. Der er en række exempler derpå i danske afladsbreve fra årene 1386-1388 i Diplomatarium Danicum 4. række 111 (Kbh. 1993).

Mest nyskabende, i hvert fald inden for dansk kirkehistorie, er dog det andet hovedtema om klostrenes sociale, kulturelle og fromhedsmæssige miljø. Alt for ofte har danske forskere kun studeret klostrenes godshistorie; men her er en samling afhandlinger, der bør kunne ægge forskerne til tilsvarende undersøgelser af andre klostre. Anmelderen har især glædet sig over Jens E.Olesens gennemgangaf Birgittinerordenens forhold til unionskongerne (der kan suppleres med John Linds grundige afhandling om Magnus Erikssons korstog mod Novgorod under første hovedtema), og over de socialhistoriske undersøgelser af klostrenes støttekreds (Kaare Riibner Jørgensen, Aarre Låntinen), nonnernes rekruttering (Curt Wallin) og »karrieremuligheder« inden for klostret (Ruth Rajamaa). Erik Gunnes' gennemgang af Munkeliv klosters grundlæggelse, første blomstring og nedgang efter ødelæggelsen i 1455 viser, at klostret gik fallit ca. 1530, altså inden reformationen. Selv om den skotske reformation først slog igennem omkring 1560, var en række kirkelige bygninger gået i forfald allerede inden. Der synes her at

være tale om beslægtede forhold på begge sider af Nordsøen, der kunne fortjene
en videre undersøgelse.

Anmelderen er overbevist om, at de mange afhandlinger vil inspirere til studier af beslægtede emner. Arrangøren Tore Nybergs ønske om at placere nordisk Birgittaforskning inden for det nordiske videnskabelige samarbejde må siges at være gået i opfyldelse, og enhver, der interesserer sig for Nordens historie i senmiddelalderen, vil igen og igen vende tilbage til det foreliggende bind artikler.