Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 2 (1993) 1

Den danske Rigslovgivning 1513-1523. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab og Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Aage Andersen. C.A. Reitzels Forlag, København 1991. 280 sider.

Mikael Venge

Side 209

Prisværdigt hurtigt efter 2. bind (anmeldt i HT 1991 s. 290-291) foreligger 3. bind rigslovgivning i Sprog- og Litteraturselskabets og Kildeselskabets fælles, monumentale serie. Til gengæld når man denne gang ikke ret langt. Mens 1. bind omfattede hele middelalderen indtil 1400 og 2. bind et stort århundrede, når vi her kun et tiår - et vidnesbyrd om det revolutionerende omfang af Christian ll's nye love 1521-1522. Hans by- og landlov fylder alene 200 af udgavens sider.

I modsætning til sin forgænger, gamle Kolderup-Rosenvinge, har Aage Andersen valgt ikke at indarbejde konceptet af landloven i den endelige udfærdigelse. Nok til undren for nogle får vi først den sene 1600-tals tekst, der af Troels Dahlerup skiftevis betegnes det umulige og det håbløse Uldall-eksemplar (Festskrift til Niels Skyum-Nielsen s. 262, 277) og dernæst Mogens Gøyes originale tekst. Eftersom Dahlerup er tilsynsførende på udgivelsen, må han antages at have bifaldet dispositionen. Det er heller ingen skade til at have teksterne komplet, udgivet med Aage Andersens vanlige, beundringsværdige, minutiøse omhu.

Det er ofte fremhævet, at Christian ll's love kun fik kort levetid, hvis de
overhovedet nåede at træde i kraft. Med denne mønstergyldige udgivelse står det
til gengæld helt lysende klart hvilken fremragende kulturhistorisk kilde, lovene

Side 210

udgør. De kolde politiske vinde, der blæste omkring den høje gejstlighed under det- gryende reformationsrøre, skinner igennem, ligesom viljen til at ordne og regulere købstæderne. Påfaldende ofte dukker renhed og sygdom op. Klæder og fade skal være rene, ved embedsbesættelser skal der sørges for en reserve, når indehaveren bliver syg. Et snavset og inficeret samfund anes.

Man beder inderligt til, at Aage Andersen vil fortsætte arbejdet med Frederik
I's og Christian Ill's recesser, som Christian ll's mislykkede lovgivningsinitiativ
på mange måder foregreb.