Karen Hjorth, Grethe Ilsøe og Birgitte Possing (red.): Søg- og I skal finde veje til kvinders historie i arkiver og samlinger. ARKl.Varia, København, 1991. 144 s. Ill., kr. 85,- + forsendelse.

Denne bogs tilblivelse skyldes nogle kvindelige historikeres irritation over, at kvinder »endnu en gang var overset både som subjekt og objekt i et stort danmarkshistorisk samleværk«. De gik derfor i gang med at arrangere en udstilling, der skulle vise, at der findes kilder til at fortælle kvindernes historie, og at det ofte anførte argument om, at kilderne mangler, ikke holder for en nærmere prøvelse. Projektet resulterede i en udstilling på Landarkivet for Sjælland m.m. og i udgivelsen af denne bog.

Forfatternes væsentligste påstand er, at man ikke behøver lede efter særlige kvindehistoriske kilder, for der er masser af informationer i de kilder, der almindeligvis benyttes, når blot man stiller de relevante spørgsmål. Dette synspunkt underbygges af de ni artikler, der anvender så kendte kilder som kirkebøger, retsprotokoller, private personarkiver og materiale fra godsarkiver.

Bogens ni artikler fordeler sig på fire hovedafsnit: Liv og død, oplæring, arbejde samt kvinde og kvinde imellem. Grethe Ilsøe fortæller på grundlag af kirkebogsstudier om barselsnød og børnedød i et udvalgt sjællandsk sogn. Herefter er det Karen Hjorth, der behandler emnet fosterdrab, moral og straf på grundlag af retsprotokoller og, hvilket måske er mere usædvanligt, Det Teologiske Fakultets arkiv. Teologerne blev ofte inddraget i samfundets vurdering af forbrydelse og straf som en slags eksperter inden for moralske anliggender.

I afsnittet om oplæring skriver Nanna Damsholt om den danskfødte dronning Ingeborgs læse- og skrivefærdigheder, og Ingrid Markussen behandler samme emne blandt kvinder i 1800-tallet. Sidstnævnte artikel hører til bogens mest interessante og viser, hvor fantasifuldt man undertiden må gå til værks i sin kildesøgning. Hvem havde troet, at et rådstuearkivs kvitteringer for betalte skatterestancer ville få værdi for skolehistorisk forskning?

Kvinders arbejde er emnet for Minna Kragelund, Helle Linde og Nete Balslev
Wingender, der skriver om henholdsvis håndarbejde, kvindelige næringsdrivende
i København og arbejdet som lærerinde for udviklingshandicappede børn.

Bogens to sidste artikler prøver at gå lidt tættere på kvinderne gennem studiet af brevsamlinger. Birgitte Possing har søgt, men ikke fundet, korrespondancen mellem Natalie Zahle og hendes skotsk-norske ven, Mary Archer. Adda Hilden giver os derimod indblik i en dejlig brevveksling mellem Theodora Lang og Dagmar Berner, som hele sit liv var engageret i socialfilantropisk arbejde.

Alle forfatterne gør nøje rede for de benyttede kilder og anviser eventuelle
andre indfaldsvinkler. Man far bestemt lyst til selv at gå i gang med mange af de
endnu uafklarede spørgsmål.