Agrarian Society in History. Essays in Honour of Magnus Mörner, ed. by M.Lundahl and Thommy Svensson. London & New York, Routledge 1990. - X + 3745. £40.00.

Traditionelle festskrifter kan ofte være utaknemmelige at anmelde på fair vis; specielt når indholdet emnemæssigt og kvalitativt er disparat. I dette tilfælde har udgiverne valgt en mere moderne fremgangsmåde: at samle afhandlingerne om et fællestema, som her på naturlig måde kredser om en væsentlig side af den svenske Latinamerikaforsknings ledende skikkelse, Magnus Morner. Og alt i alt er det blevet et meget vellykket festskrift; det mindst attraktive er prisen.

For en umiddelbar betragtning kan 'landbosamfundet i historien' måske forekomme vidtløftigt og diffust, og bogen spænder da også vidt i tid og rum. Det springende punkt ligger i, at der blandt historikere, socialantropologer osv. ikke er nogen konsensus om, hvorledes bønder og bondesamfund bør defineres, specielt når man vil anlægge en global synsvinkel. Tolkningerne rækker fra den russiske økonom A. V. Chayanovs analyser i 1920 af det lille jordbrug, som med fordel hviler i sig selv, i modsætning til markedsrettet latifundiedrift (en tolkning, som kostede ham sovjetledernes unåde og sidst livet). I den anden ende af skalaen socialantropologen E.R. Wolfs dualistiske, men meget operationelle forsøg på at opstille en bondetypologi og på at sondre mellem symmetriske og asymmetriske landbosamfund.

Under disse synsvinkler fordeles bogens seksten afhandlinger pa adskilte, men alligevel sammenhaengende afsnit: Bonder og bondesamfund, kontrol med jord og arbejdskraft, kultur og modstand samt kontinuitet og forandring. Emnerne hentes bade fra de fjerne verdensdele og fra Sverige, og alle afhandlingerne er af hOJ kvalitet og hver isaer inspirerende, ikke mindst fordi de frister til komparation - og i det mindste eftertanke.

Anmelderens kæphest er festskriftets sidste afsnit om kontinuitet og forandring. Dets hovedtemaer: hvorledes påvirkes lokalsamfundene af den nyere tids omsiggribendestatsmagt, eller omvendt, hvorledes indfanges statsmagten af lokalsamfundene.I en overlegen afhandling har Eva Osterberg med den nyere tids

'svenske model' givet et indtrængende billede med europæiske forhold som udgangspunkt, medens andre afhandlinger på interessant vis diskuterer reaktionernei den tredie verden, da europæerne under og efter imperialismen forsøgte at tillempe europæiske, bureaukratiske og kontrollerende mønstre (Thommy Svensson,Holger Bernt Hansen).

Rosinen i pølseenden er Niels Steensgaards vidtfavnende og dristige afslutningsessay 'Da verden voksede sig lille', der på global basis og under langt tidsperspektiv diskuterer samme sag: hvorledes verden »slap ud af den agrare fælde«. Ordvalget kan forekomme lidt drastisk, men afhandlingen omfatter både opbygningen af de globale kontakter, af de økonomiske forbindelser og af de fremvoksende statsinstitutioner, præget af organisk vækst, indtil den europæiske konkurrence og begyndende imperialisme destabliserede situationen i Asien og lagde grunden til koloniherredømmet (motiver, som genkendes fra forf.s 'Verdensmarked og kulturmøder').

Udgiverne undlader naturligvis selv at foreskrive nogen recept på, hvad man (under mange forskellige materielle og immaterielle aspekter) bør forstå ved bønder og bondesamfund; og de forsøger heller ikke at sammenfatte resultaterne i bogens konklusion. Men læserne får præsenteret et stort og broget, europæisk og ikke-europæisk panorama, som nok bør kunne give stof til eftertanke og komparation.