Henning Søby Andersen: En lus mellem to negle. Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807. Odense Studies in History and Social Sciences vol. 140. Odense Universitetsforlag 1991. 162 sider. 1 kort. 178,00 kr.

Danmark-Norges udenrigspolitiske historie mellem Slaget på Reden 1801 og Københavns Bombardement 1807 er kun dårligt behandlet. Hovedværket er stadig Edward Holms Danmark-Norges Udenrigske Historie under Den Franske Revolution og Napoleons Krige 1791 - 1807, bd. II fra 1875.

Foreliggende værk er en omarbejdning af en prisopgave fra Aarhus 1987, men skrevet på et kernesundt dansk fjernt fra specialestilens excesser. Der er inddraget kilder, Holm ikke brugte, primært brevvekslingen mellem brødrene Bernstorff og depecher til og fra franske, engelske, russiske og preussiske diplomater i København.

Med det ny kildemateriale kan forfatteren føje en del detaljer til Holms fremstilling og modificere nogle af hans vurderinger. Vigtigst er nok, at forfatteren i diskussionen af det engelske overfald 1807 peger på den engelske regerings stigende irritation over og mistro til den danske eftergivenhed over for Frankrig, som stod i stærk kontrast til de heftige protester mod bl.a. den engelske Order in Council 7/1 1807. Her mener forfatteren, at det viste sig at være et problem, at Chr. Bernstorff overlod behandlingen af engelske opbringelser til Joachim Bernstorff, der som direktør for udenrigsministeriet reagerede voldsommere end broderen. Resultatet var, at den engelske regering fra at have tvivlet på Danmark-Norges forsvarsevne mod Frankrig nu også begyndte at tvivle på den danske regerings forsvarsvilje.

Forfatteren skriver med beundringsværdig ligefremhed, at trods det ny kildematerialeog forskning på området, kan der nok korrigeres detaljer, men ikke ændres på Holms konklusioner vedrørende den danske regerings politik op mod 1807. Den var sagesløs i den ulykkelige udvikling, som grundlæggende var en følge af storpolitiske begivenheder uden for dens kontrol. Efter aftalen mellem Napoleon og Alexander I i Tilsit den 7. juli 1807 var der som i 1801 kun to muligheder for Danmark-Norge: Krig med Frankrig med besættelse af Jylland og

måske tab af Norge til følge eller krig med England med følgende angreb på
København, udlevering af flåden og ødelæggelse af dansk-norsk skibsfart.

Når det ikke er muligt at rokke ved Holm, kan det selvfølgelig skyldes, at han havde ret! Alligevel virker foreliggende behandling for tynd. Fremstillingsmæssigt er det hindrende for forståelsen, at udenrigspolitikken ikke behandles i den samtidighed, den foregik, men derimod opdelt tematisk med hver stormagts forhold til Danmark-Norge behandlet for sig i udvalgte perioder. Dette har måske indvirket uheldigt på analysen af Danmark-Norges stilling i den europæiske storpolitik og den politiske ledelses informationsniveau. Især er forholdet til Rusland for summarisk behandlet. Det var trods alt garanten for Danmarks sikkerhed og besiddelse af Norge. Desuden burde det militære aspekt inddrages i en behandling af denne periode. Hvilken rolle spillede den danske militære styrke i marginalsituationer, hvor stormagternes styrker var spændt til bristepunktet, og hvilke planer forelå der i tilfælde af angreb fra Frankrig eller England. Et af problemerne omkring vurderingen af de kritiske uger i sommeren 1807 er jo på den ene side den danske regerings passivitet og manglende evne til at forudse begivenhederne, på den anden side hvad der var sket, hvis hæren tidligt var blevet koncentreret på Sjælland. Indtil en sådan behandling foreligger, er Søby Andersens bog dog en udmærket og sympatisk beskrivelse af en kritisk tid i dansk historie.