Carsten Müller-Boysen: Kaufmannschutz und Handelsrecht im fruhmittelalterlichen Nordeuropa. Neumünster 1990. 168 sider. 45 DM.

Foranlediget af de arkæologiske undersøgelser i Hedebys havn i 1979-80 iværksatte det arkæologiske Landesmuseum i Slesvig et projekt, der skulle undersøge ældre nordiske kilder til handel, søfart og søret. Resultatet blev den foreliggende afhandling, der er forfatterens dissertation.

Kilderne er overvejende sagaer og nordiske lovtekster, mens runestenene og de latinske historiske tekster kun inddrages i mindre grad. De emner, der søges belyst ud fra disse skriftlige levn, er handelslivet i almindelighed, købmændenes værn og beskyttelse samt handelsret i tidlig middelalder - altså på Hedebys tid. Netop i forholdet mellem kilder og problemstilling ligger et fundamentalt problem i afhandlingen. For Muller-Boysen ønsker at belyse tiden 800-1000, mens hans kilder helt overvejende er fra perioden 1100-1250. Han er selv klar over ankepunktet og bemærker i et indledende afsnit om kilderne ganske rigtigt, at kritikken af sagaerne som kilde har været overdreven. Han kan også have ret i, at islændersagaerne ved deres nedskrivelse blev opfattet som en historisk genre, og at deres forfattere derfor var presset til at tilstræbe et realistisk billede. Han

kan på samme vis korrekt påpege, at der i skandinaviske love findes kontinuitet fra ældre tider. Men alligevel forbliver det et voveligt foretagende, at Miillerßoysenstrukturerer sin problemstilling vedrørende den tidlige middelalder og herefter går til de senere kilder, som tematiseres efter spørgsmålene. Afhandlingenhavde bestemt gjort bedre i at fastlægge, hvad der kan siges om den samtid, som kilderne er en del af og først herefter bevæge sig baglæns i tid.

Den principielle kritik skal ikke skygge over, at afhandlingen indeholder meget værdifulde analyser og er en fremragende stofsamling. Virkelig interessant er modstillingen af typer som den engelske helgen St.Godric og islændingen Odd Ofeigsson, hvis købmandskarrierer viser iøjnefaldende ligheder. Det betones, at den ældre nordiske handel ikke var herrernes og kongernes domæne, men stod åben for mange - en pointe, der kan være nyttig i en tid, hvor historieforskningen gerne fremstiller handelen som stormandsdomineret. På samme måde er det fint at få understreget, at ikke kun luksusvarer, men også dagligvarer som kød, tørret fisk og træ formentlig spillede en betydelig rolle i handelen. Svagere bliver fremstillingen, da den når til købmændenes værn og beskyttelse. Der er imidlertid også her værdifulde analyser, f.eks. fastslåeisen af, at handelsfællessskabet (felag) ikke som antaget har sine rødder i roskibenes dage, men må anses for en naturlig følge af købmændenes dobbeltfunktion som sømænd og befragtere. Der er næppe heller tvivl om, at forfatterens argumentation for, at en fællesnordisk søhandelsret aldrig har eksisteret, er holdbar. Fælles var ikke retten, men søfartens problemer og vilkår. Men grundlæggende må man konkludere, at problemet med retrospektionen fra højmiddelalder til tidlig middelalder behøver yderligere overvejelse.