Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 1 (1992) 2

Judith Jesch: Women in the Viking Age. Boydell & Brewer Ltd. Woodbridge, Suffolk 1991. 239 sider. 33 illustrationer. Pris £ 19.95/$ 39,00.

Rikke Malmros

Side 463

Denne bog er det første samlede forsøg på at skaffe overblik over, hvad vi på nuværende tidspunkt kan fa at vide om nordiske kvinders liv og virke gennem vikingetiden o. 800-1100. Forfatteren er filolog fra universitetet i Notthingham og har - uden at forsømme sit grundlag - lagt et stort arbejde i at sætte sig ind i alle de enkeltdiscipliner, en tværfaglig forskning i vikingetiden må udgøre. Man kan som historiker kun glæde sig over hendes kildekritik og sunde sans. Bogen er disponeret efter kildetyper og lægger ud med arkæologien, det eneste område, hvorfra vor viden kan forøges med nye data. Allerede her viser Judith Jesch en forbilledlig forsigtighed (et kapitel hedder karakteristisk: »How to identify the grave of a woman«). Siden følger kapitler om kvinder i runeindskrifter, om kvinder som kolonister bag stednavnematerialets mænd, om kvinder i udenlandskeberetninger, om kvinders forbindelse med bildende kunst, om gudinder og heltindeskikkelser i eddadigtene og om kvinder i skjaldedigtningen, herunder om de fa kvindelige skjalde. Judith Jesch søger overalt det sikre minimum af kundskab og bevarer hele tiden en spørgende holdning (som når hun spørger, om de kvinder, der omtales i arabiske beretninger, overhovedet er nordiske?). Hun søger de få, men solide tegn på nordiske kvinders tilstedeværelse i det fremmede,

Side 464

blandt Islands kolonister eller blandt begravede østeuropæiske købmandshustruer.På en fast og bred baggrund af vikingetidige kilder tager Judith Jesch også spørgsmålet op om vikingekvindernes litterære eftermæle, om skjoldmøerne hos Saxo og om andre kvindelige skikkelser i mytologiske skrifter fra det trettende århundredes Island. Endelig behandler hun ættesagaernes stolte kvinder, hvis litterære funktion er at ægge deres - næsten fredelige - mænd til hævn og fejde. Her ser hun sagaernes protest mod fejdeinstitutionen som noget karakteristisk for det trettende århundredes kristne åndsliv og »Hetzerinnernes« plads heri som udtryk for middelalderligt kvindehad. Forfatteren afholder sig bevidst fra at hævde, at vikingesamfundets kvinder fungerede på samme måde. (Anmelderen føler trang til at være mindre forsigtig: Den vikingetidige fyrstedigtnings få kvinder optræder netop som krigermoralens ultimative dommere. Et samfund, der anså det for en stor skam for en mand at få ry for feighed blandt mænd, men en langt større skændsel at få et sådant rygte blandt kvinder, må have givet krigernes mødre, koner og kærester en løftestang i hænde. Sagaerne sætter spørgsmål ved den ethos, som fyrstedigtningen tager for givet — men har kvinderne forandret sig lige så hurtigt som de mandlige forfattere?).

Ved omhyggeligt at gennemgå alle kilder til vikingetidens samfund og ved altid at stille vågne og kritiske spørgsmål har Judith Jesch ikke blot givet en god indledning til forskning i de nordiske kvinders historie, men tillige en fremragende indføring i vikingetidens almindelige historie (hvilket som bekendt betyder »alle mænds« historie). - Og så er bogen spændende skrevet og smukt illustreret.