Sangen om Slaget ved Maldon og andre kilder til Sven Tveskægs og Olav Tryggvessons kampe i England i 990erne. Oversat med indledning og noter af Niels Lund. Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse. Museum Tusculanums Forlag. København 1991. 85 sider. 7 illustrationer. 1 kort. Pris 120 kr.

I 980 genoptoges de nordiske vikingers angreb på England; denne gang førte de til stadigt stigende udbetalinger af Danegæld og til den endelige erobring af landet. Eet af englændernes forgæves forsøg på at sætte sig til modværge fandt sted i august 991 ved Maldon i Essex. Her tabte en engelsk styrke under ledelse af Ealdorman Byrhtnoth til en vikingehær. Om dette slag findes en nær samtidig beretning af Byrhtferth af Ramsey og resterne af et anonymt sørgedigt, Sangen om Slaget ved Maldon. Denne sang findes metrisk oversat til dansk af Andreas Haarder i Det episke liv: Et indblik i oldengelsk heltedigtning. Berlingske Leksikon Bibliotek. København 1979. Nu har så Niels Lund oversat kilderne til slaget ved Maldon, først en linietro prosaoversættelse af digtet tillige med samtidige og lidt yngre beretninger med uddrag af Den Angelsaksiske Krønike, og dertil nogle meget vigtige diplomer: dels den betydningsfulde traktat mellem kong Æthelred og »den hær, som Olaf og Jostein og Gudmund, Steitas son, var med« (her dateret til 994, tidligere til 991), dels en række diplomer om godsoverdragelser fra personer med tilknytning til slaget. Alt er forsynet med et fortrinligt apparat. Man er tryg ved et værk, der giver så god besked med, hvad der er usikkert. Også uden at kunne det gamle angelsaksiske sprog har man glæde af at få en første ledetråd ind i dets udforsknings labyrinter. Tekstudvalget giver indtryk af et aristokratisk krigersamfund, hvis ledere disponerer skriftligt over jordegodser på en måde, vi skal frem til Hviderne for at finde paralleller til i Danmark. Det var folk, der red på veludrustede heste, skænket dem af kongen, men som sadlede af og stillede sig i en fast fodfolksformation, når de skulle kæmpe. Ealdorman kæmpede midt i slaglinien, omgivet af sine mest trofaste mænd. De faldne helte navngives med deres nærmeste forfædre. Blandt de slægtsstolte krigere kæmper også en »simpel bonde«. Våbenteknologi og slagorden, den krigeriske ethos og hirdmandstroskaben, begrundet i gode gaver, ligner meget den, vi finder hos vore egne

vikinger, i deres krigergrave, på deres runesten og i deres skjaldekvad. Kun Gndes i den nordiske skjaldedigtning en stærkere fremhævelse af »de tapre bønder«, ligesom i norsk og islandsk lovsprog alle bønder, alle frimænd, og ikke blot de højeste kongelige hirdmænd er »thegner«.

Med sin fortrinlige indledning og sine gode noter giver Niels Lunds tekstudvalg meget mere end kilderne til et enkelt slag: Han giver en tankevækkende indføring i det sene angelsaksiske samfund, med dets »feudale« krigerpyramide, dets mange fæstegodser, dets godsgivende stormænd og dets godsmodtagende kirkelige institutioner, med dets særlige form for tjenesteideal og fromhed hos slægtsstolte krigere. Niels Lund åbner en indbydende dør til en rig forskning.