Uffe Hartvig Larsen: Vikingernes religion og livsanskuelse, København, Akademisk Forlag 1989, 254 sider. 54 illustrationer, 168,00 kr. inkl. moms.

Med bogen Vikingernes religion og livsanskuelse er det forfatterens hensigt at
give en grundig introduktion til nordisk religion og livsanskuelse i vikingetiden.
Bogen er bl.a. er beregnet på undervisning i religion i gymnasiet og HF.

Efter en ultrakort gennemgang af vinkingetidens historie giver forfatteren en kort indføring i forskellige religionsvidenskabelige begreber, som er hentet fra analysen af såkaldte primitive religioner. Vikingetidens religion henregnes af forfatteren til primitive religioner med henvisning til vikingesamfundets slægtsfællesskab og naturopfattelse, som har mange træk til fælles med nutidige primitive og stammereligioner.

Læseren bliver introduceret til de vigtigste personer og begivenheder i den nordiske mytologi gennem et fyldigt uddrag af Snorres »Gylfaginning« (Kong Gylfes øjenforblindelse). Efterfølgende redegør forfatteren i en række korte tematiske afsnit for forskellige sider af den nordisk mytologi: Slægt og ære, skæbnetro, jegsjæl og frisjæl, kult, magi og døden. Mest interessant er forfatterens påpegning af modsætningen mellem skæbnetroen, hvor det enkelte menneskes skæbne afgøres ved fødslen gennem nornernes tildeling af lange eller korte livstråde til det enkelte menneske, og opfattelsen af, at det enkelte menneske

gennem sine handlinger og appeller til guderne selv i høj grad bestemmer sin
skæbne.

Bogens sidste 100 sider udgøres af en kildedel med uddrag af 56 forskellige
tekster med relation til den nordiske mytologi.

For læseren, som selv vil arbejde videre med nordisk mytologi, kan bogen ikke mindst takket være sine fyldige kildeuddrag være et godt udgangspunkt og en hjælp til at finde den relevante litteratur. Derimod vil anvendelsen af bogen i gymnasieundervisning kræve en stor indsats fra lærerens side — ikke mindst det fyldige uddrag fra »Gylfaginning«, som er helt centralt for kendskabet til den nordiske mytologis gudepanteon, forekommer pga. dets arkaiske dansk ikke umiddelbart tilgængeligt for nutidens gymnasieungdom.

Forfatteren har benyttet Finnur Jonssons oversættelse fra 1900, og en nyoversættelse eller modernisering af teksten havde nok været på sin plads. Endelig synes det ikke helt at lykkes for forfatteren at anvende de religionsvidenskabelige overvejelser i bogens indledning vedr. primitive religioner på vikingetidens mytologi på en overbevisende måde.