Lisbeth Nielsen og Poul Porskær Poulsen: »Kæltringer og skikkelige folk i Gødvad sogn«. Et midtjysk sogn og dets mennesker, belyst gennem Herredsretten 1850-1890. Silkeborg, Landbohistorisk Selskab 1991. 167 sider ill. 2 kort. Pris kr. 100,00 incl. moms.

Et kandidatstipendium på Århus Universitet har resulteret i en afhandling om sognet Gødvads beboeres opførsel i retten i årene 1858 til 1890. Bogen »Kæltringer og skikkelige folk i Gødvad sogn« er en lille del af denne afhandling, og koncentrerer sig om retssager vedrørende kvinders og mænds ære i et lille landsbysamfund.

Sognet Gødvad ligger i Midtjylland, nordøst for Silkeborg. Gennem en række retssager af større eller mindre alvor, belyser bogen holdninger og mentalitet i det lille samfund. Sagerne, der blev behandlet ved Herredsretten i Lysgaard Hids Herred, strækker sig fra en sten, der kastes gennem en rude, til en voldtægt og en fødsel i dølgsmål og efterfølgende barnemord.

Forfatterne har opdelt retssagerne i tre kategorier. De første sager drejer sig om ærekrænkelser. En mand beskyldes for uærlig optræden i en handel, og en anden mand far slået en rude i stykker. En anden type ærekrænkelser er krænkelser af kvinder, både verbale og fysiske. En ugift kvinde føler sig krænket af en mands udtalelser i et privat selskab, en anden kvinde bliver voldtaget, og ingen kommer hende til hjælp. I alle de omtalte sager er det vigtigt for den krænkede at blive renset for den plet, de føler er sat på dem. Anseelse var dyrebar i et lille samfund.

En anden kategori af retssager har forfatterne kaldt »Magten«. Her belyses retssager mod sognets mangeårige sognefoged Chresten Hansen og en enkelt mod hans kone. Lokalembedsmanden gennem 40 år kom flere gange for retten for ikke at have skøttet sit arbejde ordentligt. Og hans kone blev anklaget af den nyankomne jordemoder for at have hjulpet fødende kvinder. Retsmagten i sognesfogedens skikkelse var ikke mere mægtig, end at den kunne anklages.

Den sidste kategori af sager kaldes »Over stregen«, og handler om et opgør mellem husmænd og gårdmænd om betaling for en græsningsret. Denne sag, der handlede om ejendoms- og brugsret til et stykke mose, baseret på to tidligere aftaler, faldt ud til gårdmændenes tilfredshed. Husmændene, der havde rejst sagen, vedblev at betale for deres græsningsret.

Retssager i sig selv er ofte spændende læsning, men forfatterne har gennem
deres historisk-antropologiske tilgangsvinkel formået at dreje interessen fra selve
retssagerne til de holdninger og modsætninger, der ligger bag anklagerne. En plet

på en kvindes rygte kunne betyde at hun måske ikke blev gift og dermed ikke forsørget. Landsbyens beboere står lyslevende foran læseren gennem denne brug af retsmaterialet. Lokalhistorisk set er materialet en guldgrube, når det anvendes på denne måde. Det er jo altid et ønske at Onde ud af »hvad tænkte de, hvorfor reagerede de som de gjorde?«