Bjørn Poulsen: Bondens penge. Studier i sønderjyske regnskaber 1400-1650. Landbohistorisk Selskab, 1990. 214 sider.

Pengeomløb, bondehandel og lokalforvaltning i det senmiddelalderlige Sønderjylland er et forskningsgebet, Bjørn Poulsen har opdyrket som sit eget. Disputatsen fra 1988 (anmeldt i HT 1989 s. 331-69) udgjorde et dristigt forsøg på at placere det vestslesvigske oprør 1472 i en handels- og agrarhistorisk sammenhæng. I dens kølvand er fulgt en hoben afhandlinger og artikler, der vidner om en usædvanlig målrettet forskningsindsats. I denne sammenhæng ser vi bort fra saltproduktion og herredsfogeder og henviser blot til de to bidrag om kreditgivning blandt bønder og hertugdømmet Slesvigs finanser (HT 1990).

Det hedder sig, at der ikke findes danske bonderegnskaber fra 15-1600-tallet. Denne påstand dementerer Poulsen eftertrykkeligt for Sønderjyllands vedkommende i den foreliggende analyse, men det må rigtignok tilføjes, at kun de to sidste af de fem analyserede regnskaber må karakteriseres som ægte bonderegnskaber. Et fogedregnskab fra bispeborgen Brink i marsksognet Ballum 1388-89, en regnskabsbog fra en Højer-handelsbonde 1544-46 og en sydslesvigsk storbondes regnskaber fra Husumkanten, ført omkring 1570, afspejler hver for sig et mere avanceret, kapitalistisk niveau. Det sidste er rent tysk, Brink-regnskabet er på latin, mens Højer-regnskabet er ført på tysk, isprængt danske vendinger. Det ene danske bonderegnskab - fra fæstegården Fladsten i Rise sogn ved Åbenrå - er ligeledes ført på tysk indtil 1601, mens personlige notater er skrevet på dansk, og fortsættelsen fra 1630'erne og 1640'erne er rent dansk. Også en selvejerbondes regnskabsbog fra Nr.Vollum nord for Tønder fra 1647-58 er dansk.

Poulsens skarpsindige og perspektivrige analyser af de fem regnskaber rækker
langt videre end deres snævre, lokale oprindelse. Danmarkshistorien er virkelig

blevet beriget under stikord som kapitalisme og pengeøkonomi, foldudbytte og agrarstruktur. Til de kongerigske bønders forsvar, som unægtelig sættes i skygge af den dynamiske bondekapitalisme navnlig i Vestslesvig, Poulsen afdækker, må det siges, at sammenligningen næppe er rimelig. Poulsen er selv inde på herskabsforholdets betydning, og skal der sammenlignes, må det blive med semiadelige kapitalister som Niels Clementsen eller borgerlige storkøbmænd. 1500-tallets Danmark haltede næppe generelt efter hertugdømmerne, selv om vore fæstebønder første en mere undertrykt tilværelse end Poulsens bondekapitalister.