Den Jyske Historiker Nr. 51-52. Antikken. (Jens Erik Skydsgaard, Signe Isager, Johan Henrik Schreiner, Christian Kvium, Keld Grinder-Hansen, Henrik Tvarnø, Tønnes Bekker-Nielsen, Jesper Carlsen, Ittai Gradel, Merete Harding og Birgitte Wåhlin). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 1990. 196 s., ill. 195 kr.

Antikken? Det er for mange mennesker noget med kejsere og krige, templer med knækkede søjler og en masse potteskår; og så i øvrigt Cæsars Gallerkrige og en masse anden latin eller græsk. Altså kort og godt, erindringer fra skoletidens ofte kedsommelige latin- og oldtidskundskabsundervisning eventuelt parret med minder fra en feries besøg ved ruinerne af et eller andet tempel.

Men antikken og studiet af antikkens historie kan også være så meget andet. Faktisk beskæftiger nutidens antikhistorikere sig som regel med emner af en helt anden karakter, og det er det foreliggende temahæfte fra Den jyske Historiker viser. En række, fortrinsvis yngre, danske antikhistorikere skildrer deres meget forskelligartede arbejdsområder på en let forståelig måde, og selv om kilderne til studierne selvfølgelig enten er på græsk eller latin eller består af arkæologisk materiale (som f.eks. potteskår), er det absolut spændende læsning, der præsenteres.

Artiklerne spænder kronologisk set over hele den græsk-romerske tidsalder, og den kronologiske udvikling er valgt som samlingens ledesnor: Jens Erik Skydsgaard indleder med en beskrivelse af det oldgræske landbrug, og Birgitte Wåhlin slutter af med at skildre romernes reaktion på visigoternes indtagelse og plyndring af Rom i år 410; en begivenhed, der ofte er sat lig med antikkens ophør.

De forskellige bidrag vidner i sagens natur om et temmelig disparat emnevalg indenfor den nyeste (danske) antikforskning: Der stilles traditionelle kildekritiske spørgsmål »om gode og dårlige kilder til græsk historie« og søges svar i en mere mentalitetshistorisk retning, nemlig mht. den donatistiske kirkes selvforståelse. Nogle forfattere knytter an til velkendte diskusioner indenfor antikkens historie, som f.eks. Roms grundlæggelse, arbejdskraftens status, slaveriets karakter eller kejserkultens stilling i Rom og Italien. Andre tager mindre beagtede emner op til debat som de græske guders rolle som jordejere eller romervejenes betydning for kommunikation og magtudøvelse i Romerriget.

Det er ikke rimeligt her at gå nærmere ind på alle bidragene. Efter min mening er der dog én af artiklerne, som bør fremhæves, simpelthen fordi den repræsenterer noget nyt indenfor dansk antikhistorie. Det drejer sig om Keld Grinder- Hansens »De dødes penge«.

Numismatik er et felt, der i mange år har været fornemt repræsenteret ved danske forskere, men den tilgang Grinder-Hansen har valgt til sit emne, er anderledes end den sædvanlige. Han undersøger først dødemøntskikken i Romerriget med inddragelse af traditionelle skriftlige kilder og et bredt udvalg af

møntmaterialet. Det er set før. Derefter bliver resultaterne imidlertid sat i forhold til den moderne psykologiske forståelsesramme af menneskets omgang med døden. Og det kommer der erkendelser ud af, som ikke før har været fremført hverken i dansk eller international numismatisk forskning.

I den informative og velskrevne indledning »om at studere antikkens historie« skriver Henrik Tvarnø (som er én af samlingens redaktører), at temahæftet først og fremmest er et forsøg på at gøre antikkens historie kendt for det store flertal af danske historikere, der til hverdag beskæftiger sig med andre perioder. Formålet er at gøre opmærksom på, at der faktisk sker en masse indenfor antikkens historie, som kunne bruges sammen med viden fra andre tidsaldre, f.eks. til komparative analyser. Dette fromme ønske kan man kun støtte. Alligevel håber jeg, at dette nummer af Den jyske Historiker vil få en større læserkreds end som så. Artiklerne og Antikken er også en hel del værd i sig selv.