Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 1 (1992) 1

Christiansen, Erik: Romersk historie. JÅU bøger Nr. 1. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 1989. 190 s., 10 kort. 178 kr.

Gurli Jacobsen

Side 197

Jysk Åbent Universitet og Aarhus Universitetsforlag har indgået et samarbejde om at udgive en ny skriftrække med titlen »JÅU bøger«. Serien har til formål at stille dansksprogede grundbøger i forskellige fag, der kan studeres på Jysk Åbent Universitet, til rådighed for dets studenter. Samtidig håber man hermed at kunne nå den såkaldt »alment interesserede læser«, og rækken er derfor meget bredt anlagt.

Erik Christiansen indleder serien med et bind om »Romersk historie«. Titlen
afspejler, at forfatteren ikke kun vil skrive om Roms historie, men også om

Side 198

arbejdet med den romerske historie. Der er altså både tale om en gennemgang af verdensrigets historie samt om en indføring i den antikhistoriske forskning og arbejdsmetode. Dette er selvfølgelig et stort forehavende især i betragtning af den begrænsede plads, der står til rådighed. Erik Christiansen gør imidlertid selv i forordet opmærksom på, at formålet ikke er at skrive en autoritativ lærebog, men at »give en orientering, som også kan være første arbejdsredskab for dem der ønsker det«.

Værket er opdelt i tre hovedafsnit: Om romersk historie, Fra by til verdensrige og Fra verdensrige til by, efterfulgt af et efterskrift, en bibliografisk indføring i den dansksprogede samt den vigtigste engelske og tyske litteratur, en tidstavle og register. Den er forsynet med kort, der illustrerer Romerrigets geograGske udvikling igennem hele perioden; derimod er der ikke gengivet andet billedmateriale. Dette er selvfølgelig beklageligt, men forklaringen findes ganske enkelt i ønsket om at holde bogens pris på et acceptabelt niveau.

Der behandles tiden fra Roms grundlaeggelse (traditionelt dateret til 753 f.Kr.) frem til ar 610. Da fandt kejser Heraklions tronbestigelse sted under titlen basileus romaion, hvorved Det ostromerske Rige kan siges at have markeret sig som uafhaengigt af Vesten, og Romerriget i dets klassiske betydning felgeligt havde ophart med at eksistere. Det fremgar klart alene af dette skel, at forfatteren ikke mener, at Det romerske Rige »faldt«, saledes som dette ofte findes bade i forskningen og i den almindelige »dannede laesers« bevidsthed. Denne holdning understreges flere steder i bogen, og tidstavlen indeholder saledes ogsa adskillige arstal efter 610. Det seneste er 1937, hvor den italienske fascistiske regering genopbyggede det augustaeiske fredsalter i Rom. Dette er blot et eksempel pa den moderne og til tider ukonventionelle tilgang til emnet, som karakteriserer bogen som helhed.

Det kan ikke undgåes, at gennemgangen af et verdensriges historie igennem ca. 1300 år indenfor rammerne af ca. 100 tekstsider (de første kapitler behandler bl.a. kildesituationen og forskningstraditionen) i høj grad må koncentrere sig om den politiske historie. Ikke desto mindre var det Erik Christiansens erklærede mål, ikke at skrive denne form for historie, men at »give en ræssonerende syntese, der viser de politiske begivenheders sammenhæng med de sociale og økonomiske forhold«. Efter min mening er dette mål lykkedes så godt, som rammerne tillader det. Der gøres opmærksom på centrale forskningsdiskussioner og henvises til enkelte af dens vigtigste fortalere; komplicerede kildekritiske problemer nævnes, og forfatteren siger klart, at han her har valgt en bestemt tolkning samtidig med, at det fremføres, at der også findes andre bud herpå.

Det går som en rød tråd gennem hele bogen, at der er tale om en personlig tolkning af den romerske historie. Denne holdning afspejler sig som nævnt både i værkets disposition og indhold, og den bliver helt klar i dets indledning og — meget personlige - efterskrift med titlen »Oldævl eller samfundsrelevant«; desuden siges det direkte i forordet. Det er en tolkning, der bygger på mange års arbejde med forskning og undervisning i Roms historie, og den vidner om en helhedsopfattelse af denne komplicerede periode. Jeg synes, at det er dejligt, at faget »(antik)historie« på denne måde præsenteres som en subjektiv videnskab for de mange, der ikke har nydt godt af flere semestres undervisning i historisk metode, men alligevel ønsker en seriøs indføring i »Roms storhed og fald«.