Svenbjörn Kilander: Den nya staten och den gamla. En studie i ideologisk förandring. Acta Universitatis Upsalienses. Studia Historica Upsaliensia 164. Uppsala 1991. 249 pp. With summary.

Uppsalahistorikeren Svenbjorn Kilanders bog skildrer opfattelsen af statens funktion og opgaver i det svenske samfund fra midten af forrige århundrede frem til 1. Verdenskrig, som den kommer til udtryk i rigsdagsdebatter om en række centrale erhvervspolitiske spørgsmål i perioden. Forfatteren forklarer i forordet, at studiet langt han ad vejen tog sigte på belysning af det ideologiske indhold i uddannelsen af bureaukrater i Sverige omkring århundredskiftet; i den henseende har svensk historie en fin tradition for ideologihistorisk analyse, navnlig gennem S.-E. Liedmans undersøgelser af den dominerende skikkelse fra 1800-tallets første halvdel, C.J.Bostrom.

Men Kilanders sigte er som naevnt bredere. Med baggrund i et meget stort materiale, 50-60 ars debatter i den svenske rigsdag om socialpolitiske, samfundsokonomiske og erhvervspolitiske spargsmal, soger han at vise, at statsopfattelsen i betydelig grad aendrer sig under perioden. Ikke overraskende; men nu ikke sa meget i den mening, at politikere, med storre eller mindre entusiasme gradvist accepterer statsmagtens lovgivningsmaessige intervention pa mere centrale sociale og erhvervsmaessige omrader, men mere, at opfattelsen af, hvad der er alment og offentligt, overfor hvad der specielt, og henharer under det private, helt fundamentalt skifter, og dermed ogsa synet pa, hvilke opgaver, staten kan tage pa sig. Forskellen kan synes spidsfindig, men har sin metodiske pointe i opfattelsen af ideologiske strukturer som konsistente forestillingsverdener.

Bogen kortlægger to sådanne strukturer, en i 1850-erne og 60-erne, der knyttes til det, Kilander kalder den klassiske industrikapitalisme, og en fra 1890-erne og frem, der forbindes med den organiserede kapitalisme. Som rimeligt er, markerer 1880-ernes tolddebat systemskiftet. Ejheller disse begreber er jo kontroversielle, men på den anden side næppe heller særligt oplysende; de bruges da også kun som markører. Man kunne jo ellers mene, at det interessante netop var at etablere en noget tættere sammenhæng mellem den mere specielle erhvervsøkonomiske udvikling og de ideologiske strukturer. Men det er ikke Kilanders ærinde. Til gengæld kommer man vidt omkring i den parlamentariske debat. I forbindelse med 1860-ernes debat om kommunernes selvstyre vises, hvorledes kommunerne opfattedes som private foreteelser, ikke som en del af det offentlige, en arv netop fra Bostrom. På samme måde fremgår det af den samtidige jernbaneanlægsdebat, hvorledes den rådende statsopfattelse klart kunne begrunde stambanenettets statslige, sidebanernes private/kommunale karakter. Eller definere grænsen for statsligt engagement i uddannelse og emigration.

Det er en af bogens fortjenester at pege på de mange eksempler efter 1888 på
statens aktive promovering af svensk næringsliv. Periodens kappestrid, toldrustningog

ningogkonfrontation udadtil, reorganiserede statsbegrebet også indadtil. Mange opgaver antog statskarakter, at fremme eksporten, at støtte enkelte erhverv, ja endda bestemte private firmaer. Men netop når statsopfattelsen knyttes til begrebet om den organiserede kapitalisme, savner man en diskussion om det fagretlige aftalesystems etablering. Og den for Sverige særegne debat om udnyttelsen af naturressourcerne, Norrlandsdebatten, kunne med god grund være inddraget. Her foreligger endda en grundig studie i Sverker Sorlin's »Framtidslandet« fra 1988, der indgående behandler opnionsdannelsen omkring Norrlands modernisering.