Rule Britannia- De britiske Øer 1688-1990. Den jyske Historiker nr. 54-55, 1991. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1991.

Den fjerde bind i DJH's række af komparative nationstatsstudier (Italien, Tyskland og Frankrig har tidligere været behandlet) har The United Kingdom's nyere historie som emne. 7 forfattere har delt tiden efter The Glorious Revolution imellem sig, og har dels givet et rids af hovedlinierne i Storbritanniens historie i perioden, dels inkorporeret en række vigtige diskussioner fra den nyere britiske historikerdebat i deres fremstilling.

Forfatterne knytter her først og fremmest an til de historikere, der har
fremhævet den britiske stats autoritære og imperiale snarere end demokratiske

karakter; som har betvivlet, at det 19. århundrede var domineret af den industriellemiddelklasse, og som har betonet UK-statsdannelsens multinationale karakter.Hugh Kearneys bog fra 1989: »The British Isles. A History of Four Nations«, der skildrer britisk historie som et samspil mellem engelske, walisiske, skotske og irske historier, traditioner og identiteter, har på dette sidste punkt virket som inspirationskilde.

Blandt enkeltbidragene er det Bernard Eric Jensens meget fine afsnit om det engelske imperium 1688-1850, der kommer nærmest idealet om en sådan geografisk »flerperspektivisk« gennemgang af debatterne om periodens politiske og økonomiske omvæltninger. I den anden ende af historien, i Ulf Hedetofts afsnit om 1980erne, analyseres Thatcherismens »'britiske' diskurs« som bl.a. et forsøg på at fastholde det sydøstlige Englands hegemoni over periferien. Derimod er der en tendens til, at randområderne og dermed det multinationale perspektiv glider i baggrunden under behandlingen af tidsrummet 1850-1979. Det irske spørgsmål diskuteres nok i forbindelse med de politiske kriser omkring rhundredeskiftet, Uffe Østergård givet et separat kort rids af irsk historie i det 20. århundrede; men spørgsmålene om Wales' og Skotlands placering i UK, den mere eller mindre totale integration mellem disse områders økonomier og den engelske, om graden af tæthed i forbindelserne mellem periferiens eliter, partier og fagbevægelser og deres engelske modstykker, eller om betingelserne for vækst eller fald i nationalbevidstheden i de to områder, tages ikke op for alvor.

Til gengæld skrives der godt om de enkelte tidsafsnit ud fra de synsvinkler, der har optaget britiske historikere i de senere år. Finn Mygind behandler de indre forhold 1850-1914 med vægt på diskussionen om, hvordan den sociale struktur og de sociale og økonomiske værdisæt i Storbritannien adskilte sig fx fra de tyske. Jens Chr. Manniche giver en pædagogisk klar oversigt over synspunkterne på den britiske imperialisme i samme periode. Niels Arne Sørensen behandler krise og konsensustendenser i perioden 1914-1951, og Henrik Halkier analyserer i et tæt og godt integreret afsnit den politiske og økonomiske udvikling i årene mellem Attleeregeringen og Thatcher-tiden udfra »decline«-problematikken.

For alle afsnit gælder det, at der er meget at hente for læseren, både i fremstillingen og i de overordentligt nyttige historiografiske gennemgange. Det er dog værd at tænke over, hvilke konsekvenser forfatternes valg af pejlemærker har haft for balancen i fremstillingen. Optagetheden af den stærke stat, ideologiske hegemonier og identitetsdannelse giver en tendens til at betone »high politics« og fører somme tider til en næsten vellystig svælgen i aristokrati, eliter, public schools, militær, flag og nationalsymboler. Der bliver dermed forholdsvis lidt plads til debatterne om de folkelige vilkår og oppositionelle bevægelser på de Britiske Øer, eller til diskussion af de liberale, radikale og socialistiske traditioner i britisk politik.

Der er grund til at glæde sig over, at der nu foreligger en indføring i historikerdebatterne om fortolkningen af de Britiske Øers nyere historie, der er skrevet på dansk. Begivenheden får én til at reflektere over, i hvor høj grad det mærkes, at artiklerne er skrevet af ikke-britiske historikere. Forfatterne har, må det siges, ikke selv gjort et dansk ståsted til nogen pointe. Deres sigte har været at præsentere den britiske historikerdebat ud fra dennes egne forudsætninger; og resultatet er af en kvalitet, som gør bogen til en oplagt inspirationskilde for undervisere og for enhver med interesse for britiske historie. Som læser kan man herefter sætte fantasien i sving og tænke over, hvad der kunne komme ud af at

koble den litteratur, der findes om britisk-skandinaviske relationer, især de økonomiske, eller den komparative forskning f.eks. som skandinavisk-britisk uddannelseshistorie, arbejdsmarkedsudvikling og socialpolitik ind i en skildring af nyere britisk historie med et bevidst »udefra« perspektiv.

Der er endelig grund til at henlede opmærksomheden på, at indlæggene fra et dansk-britisk seminar i 1991 om det moderne United Kingdom nu er tilgængelige i et særnummer af tidsskriftet Culture & History (nr. 9/10, København, Akademisk Forlag, 1991). Det har titlen »Britain: Nation, State, and Decline« og indeholder dels indlæg af nogle af bidragyderne til »Rule Britannia«, dels essays af nogle af den britiske debats hovedpersoner: Hugh Kearney, J. C. D.Clark, og Andrew Gamble.