Konrad Repgen (Hgb.): Das Herrscherbild im 17.Jahrhundert. Schriftenreihe der Vereinigung zur Erforschung der Neueren Geschichte, 19. Munster, Aschendorff Verlag, 1991. VIII + 118 s. 45,- DM.

Ideologiske tendenser og politiske magtforhold i en given tidsalder afspejles almindeligvis med stor præcision i den eller de herskendes selvopfattelse og i de beherskedes opfattelse af herskerrollen. Denne dobbelte synsvinkel er indeholdt i begrebet »Herrscherbild«, som det anvendes i det foreliggende bind.

Det tyske historiker Stephan Skalweit offentliggjorde i 1957 en banebrydende afhandling, hvori han for første gang gjorde det 17. århundredes herskerbillede på tysk grund til genstand for en systematisk undersøgelse. Denne afhandling blev i de følgende tiår retningsgivende, og nærværende lille bog ligger også i forlængelse

af hans pionerarbejde. Den er nemlig det skriftlige resultat af et kollokvium, som 1989 blev afholdt i Bonn i anledning af hans 75 års fødselsdag. Det tematiske udgangspunkt var Skalweits oprindelige afhandling, og emnet var herskerbilledet i bredere europæisk forstand i det 17. århundrede.

Bogen indeholder fire bidrag, som analyserer herskerbilledet i fire forskellige områder, nemlig i den katolske del af Det tysk-romerske Rige (Andreas Kraus), i den protestantiske del af samme (Heinz Duchhardt), i Frankrig (René Pilorget) og i England (Peter Wende).

Alle bidrag er baseret på et ganske omfattende kildemateriale i form af fyrstespejl, testamenter, litterære kilder og ikke-skriftligt materiale såsom bygningsværker, mønter etc. Derved bringes mange nye iagttagelser og indsigter til torvs, som afslører nuancer fra område til område. Det mest interessante er imidlertid de fællestræk, som kan konstateres, nemlig overalt en stigende tendens til funktionel definition af herskerrollen, efterhånden som århundredet skred frem, en voksende tilbøjelighed til religionsneutral definition med øget vægt på statsræsonen og en selvopfattelse, som blev mere og mere konservativ og dermed også systemkonform i den forstand, at gamle universalistiske prætentioner svandt bort.

Værket kommer ganske godt rundt om emnet på den knappe plads, selv om det synes uheldigt for helheden, at ingen dansk historiker deltog i kollokviet. En sådan kunne ellers nok have haft interessante aspekter at føje til om f.eks. Kongelovens fyrsteideologi og om udviklingen af den unge danske enevældes selvforståelse.

Det hele rundes af med en komplet, tekstkritisk udgave (ved Franz Bosbach) af
det centrale habsburgske fyrstespejl fra 1632, Princeps in Compendio. - Alt i alt et
nyttigt og indsigtsfuldt lille værk.