ÅGE FASMER BLOMBERG 30. august 1904-28. april 1990

Efter et langt og flittigt otium døde lektor, dr. phil.Åge Fasmer Blomberg
28. april, knapt 86 år gammel, men indtil det sidste beskæftiget med
studier, som han desværre ikke nåede at afslutte.

Som ung cand.mag. kom dr. Blomberg 1933 til Odense katedralskole, hvor han virkede som en dynamisk og inspirerende, men også krævende lærer indtil sin afgang i 1971. Hertil kom hans virksomhed som skolens bibliotekar, som censor ved universiteternes skoleembedseksaminer og som utrættelig medarbejder ved 'Historisk samfund for Fyns stift'.

Men dr. Blombergs tilværelse var langt mere mangfoldig end disse nøgne data røber. Selv yndede han - og hans hustru, Merete (f. Andrup) — at kokettere med, at han som ludfattig cand. mag. kom ind i den meget livlige, andrupske kreds, det milieu, som Knud Sønderby skildrede i 'Midt i en jazztid'. Og livsmodet og udfoldelsesglæden opgav familien Blomberg aldrig; med stor åbenhed og gæstfrihed skabte den en omfattende kreds af venner og kontaktflader. Begge ægtefæller nød det, men det har sikkert bidraget til at give impulser — også faglige.

En ligeså vigtig impuls var det vel, at dr. Blomberg i Odense fra første færd kom ind i en usædvanlig kreds af videnskabeligt engagerede historikere, et milieu, som skønt uformaliseret kunne minde om 'Fyens stifts literaire selskab' hundrede år tidligere: Landsarkivar (senere professor) Povl Bagge, lektor Hans Fussing, lektor Jørgen Hæstrup, museumsdirektør Svend Larsen og museumsinspektør Erling Albrectsen.

Selv udfoldede Blomberg et omfattende lokal- og personalhistorisk arbejde; landsarkivet ligger jo dog kun få skridt fra katedralskolen. Men begge sider af hans milieu inspirerede sikkert til større udsyn. Allerede 1955-56 kom 'Fåborg bys historie', der som byhistorie nåede langt udover genrens normale standard, og langt senere - 1984 - de vægtige afsnit om reformationstiden og det lærde århundrede i 'Odense katedralskoles historie', sikkert bl.a. inspireret af Bjørn Kornerups studier.

Dr. Blombergs hovedværk er og bliver dog den massive disputats om 'Fyns vilkår under svenskekrigen 1657-1660', som han forsvarede ved Odense universitet dagen efter sin 69-års fødselsdag i 1973 (og som blev ledsaget af en formidabel disputatsmiddag). Der kan vel rettes indvendingermod hans metodik og bogens detailrigdom; men hovedsagen er, at han på grundlag af et enormt kildemateriale og omfattende belæsthed gav en uhyre livsnær og nøgternt realistisk skildring af den fynske befolknings trængsler under og efter krigen - og altid kædet ind i

større politiske sammenhænge. Intet under, at netop dette værk er blevet
et standardværk for dansk og udenlandsk historieforskning.

På sin vis ikke mindre betydningsfuld er dr. Blombergs seneste hovedværk, 'De magre år- Odense 1660-1700' (Odense bys historie 111, 1980), som indsigtsfuldt skildrede ikke blot de trange kår under den ældre enevælde, men også deres ledsagefænomener, kiv og strid, smålig og nidkær vågen over rettigheder og brug og misbrug af magtens snørklede korridorer. Og atter her - som i hele forfatterskabet — med åbent blik for vekselvirkningerne mellem rigshistorie og regionalhistorie.